Rejsefradrag ved Sæsonarbejde i Minkavl

Sagen omhandler fradrag for rejseudgifter efter Ligningslovens § 9 a, stk. 1 i indkomståret 2008, hvor et skatteankenævn gav en skatteyder medhold i, at fradraget skulle opgøres til det selvangivne beløb på 141.157 kr., hvilket var en ændring af SKATs oprindelige afgørelse. Skatterådet tog stilling til, om ankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig.

Skatteankenævnets mindretal var uenig i afgørelsen, da de mente, at der var tale om samme arbejdsgiver i hele perioden, at arbejdsperioden ikke var kortvarig (233 dage), og at skatteyderen vendte tilbage til samme arbejdsgiver i en gentagen årrække. Ankecentret bemærkede, at klageren ikke var rettidigt orienteret om sagens forelæggelse for Skatterådet.

Faktiske forhold

B, en polsk statsborger, var ansat som medhjælper hos C i indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Ansættelsesperioderne varierede:

• 2006: 1. august - 31. december (65 dage med fradrag)
• 2007: 1. november - 22. december (55 dage med fradrag)
• 2008: 1. februar - 31. marts, 1. maj - 30. juli, 1. oktober - 23. december (233 dage med fradrag)

Fradraget for 2008 blev beregnet som 233 dage á 629 kr. (146.557 kr.) fratrukket et bundfradrag på 5.400 kr., hvilket gav et fradrag på 141.157 kr.

SKAT anførte, at B ikke var ansat i et midlertidigt arbejdsforhold efter den 4. januar 2007, da 12-måneders fristen for midlertidig ansættelse var overskredet. SKAT mente også, at kontrakterne for 2008 samlet set dækkede et helt arbejdsår.

Argumenter under Skatteankenævnet

Repræsentanten oplyste, at B rejste hjem til Polen efter hver ansættelsesperiode og ikke var garanteret en ny ansættelse. Det blev forklaret, at minkproduktion er sæsonbetonet med flere sæsoner:

• Januar-februar: Forberedelse af avlssæsonen
• Marts-maj: Parring og fødsel af hvalpe
• Juni-august: Hvalpe fravænnes og vokser
• September-oktober: Mink skifter til vinterpels
• November-december: Pelsning og udvælgelse af avlsdyr

C ansatte sæsonarbejdere i perioder med spidsbelastning, da arbejdsgiver D ikke kunne klare arbejdet alene.

Skatteankenævnets Begrundelse

Skatteankenævnet vurderede, at B's ansættelse i 2008 var af midlertidig karakter, jf. Ligningslovens § 9 a, stk. 7, og at ansættelseskontrakterne alene tog hensyn til de arbejdsmæssigt belastede perioder. Nævnet fandt, at der var tale om flere korterevarende perioder/sæsoner, jf. SKM2008.853.SKAT.

Ankenævnssekretariatets Opfattelse

Mindretallet ønskede indsigelse mod SKATs indstilling om afvisning pga. fristoverskridelse, idet fristen skulle vurderes i forhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6, og ikke SKM2009.422.SKAT. Mindretallet fastholdt, at der var truffet en forkert afgørelse, da minkavl ikke kunne sammenlignes med æbleplukning. Det blev pointeret, at mindretallets indsigelser skulle forelægges for Skatterådet.

SKATs Indstilling

SKAT bemærkede, at afgørelsen var mangelfuldt oplyst, da der manglede dokumentation for, at B havde opretholdt sin sædvanlige bopæl i Polen, hvilket er en forudsætning for fradrag, jf. Ligningslovens § 9 a, stk. 1. Det var også uoplyst, om han havde arbejdet i Polen i de perioder, hvor han ikke var ansat, hvilket har betydning for fradrag for kostsatsen efter Ligningslovens § 9 a, stk. 5 og Ligningslovens § 9 a, stk. 6.

SKAT var ikke enig i Skatteankenævnets vurdering og henviste til SKM2008.853.SKAT, hvor det fremgår, at det afhænger af en konkret vurdering, om et arbejdssted kan anses for midlertidigt. SKAT mente, at arbejdsstedet ikke kunne anses for midlertidigt i hele 2008, da B fortsatte med at arbejde på samme geografiske sted med samme type opgaver.

SKAT fandt ikke, at ankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, idet der var tale om en konkret vurdering af de foreliggende fakta. SKAT bemærkede også, at B ikke var orienteret rettidigt om sagens forelæggelse for Skatterådet, men at fristen på 1 måned i SKM2009.422.SKAT ikke var bindende for mindretallet i skatteankenævnet.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet fandt, at fristen på 1 måned i SKATs styresignal ikke var bindende for mindretallet i skatteankenævnet, og at Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6 kun krævede, at den skattepligtige var underrettet senest 3 måneder efter ankenævnets afgørelse. Skatterådet fandt heller ikke, at skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, da der var tale om en konkret vurdering. Skatterådet tog ikke stilling til rigtigheden af indholdet af skatteankenævnets afgørelse, men tiltrådte SKATs indstilling om, at afgørelsen ikke var åbenbart ulovlig, jf. Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3.