Rejsefradrag og midlertidigt arbejdssted i minkavl

Sagen omhandler fradrag for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9 a, stk. 1 i indkomståret 2008, hvor et skatteankenævn gav en skatteyder medhold i, at rejseudgifter skulle opgøres til det selvangivne beløb. Skatterådet skulle tage stilling til, om afgørelsen var åbenbart ulovlig. Et mindretal i skatteankenævnet var uenig i afgørelsen og ønskede sagen forelagt for Skatterådet.

Faktiske forhold

• B, polsk statsborger, var ansat som medhjælper hos C i indkomstårene 2006, 2007 og 2008.
• Ansættelsesperioder:
  • 2006: 4. januar - 31. december
  • 2007: 1. januar - 24. marts og 1. maj - 22. december
  • 2008: 1. februar - 31. marts, 1. maj - 30. juli og 1. oktober - 23. december
• B har siden 4. januar 2006 været kontraktmæssigt ansat hos C i de nævnte perioder.
• SKAT afviste fradrag for rejseudgifter efter 4. januar 2007, da 12-måneders fristen for midlertidig ansættelse var overskredet.
• Repræsentanten oplyste, at B rejste hjem til Polen efter hver ansættelsesperiode og ikke var garanteret ny ansættelse.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet vurderede, at B's ansættelse i 2008 var af midlertidig karakter, jf. Ligningsloven § 9 a, stk. 1, idet ansættelseskontrakterne alene tog hensyn til de arbejdsmæssigt belastede perioder i branchen. Nævnet fandt, at der ved avl af mink var tale om flere forskellige korterevarende perioder/sæsoner, jf. SKM2008.853.SKAT.

SKATs indstilling

SKAT fandt, at afgørelsen var mangelfuldt oplyst, idet der manglede oplysninger om, hvorvidt B havde opretholdt sin sædvanlige bopæl i Polen, hvilket er en forudsætning for fradrag, jf. Ligningsloven § 9 a, stk. 1 og Ligningsloven § 9 a, stk. 7. Det var også uoplyst, om han havde arbejdet i Polen i de perioder, hvor han ikke var ansat, hvilket har betydning for fradrag for kostsatsen efter Ligningsloven § 9 a, stk. 5 og Ligningsloven § 9 a, stk. 6.

SKAT var ikke enig i Skatteankenævnets vurdering og mente ikke, at arbejdsstedet kunne anses for midlertidigt i 2008, da B i hele 2006 og det meste af 2007 havde arbejdet på samme geografiske sted med samme arbejdsopgaver. SKAT fandt dog ikke, at afgørelsen var åbenbart ulovlig, idet der var tale om en konkret vurdering af de foreliggende fakta.

SKAT bemærkede, at B ikke var orienteret rettidigt om sagens forelæggelse for Skatterådet, men at fristen på 1 måned i SKM2009.422.SKAT ikke var bindende for mindretallet i skatteankenævnet.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet fandt, at fristen på 1 måned i SKATs styresignal ikke var bindende for mindretallet i skatteankenævnet, og at det alene krævedes, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse var underrettet om, at afgørelsen var udtaget til ændring, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 6. Skatterådet fandt heller ikke, at skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, henset til at der var tale om en konkret vurdering. Skatterådet tog ikke stilling til rigtigheden af indholdet af skatteankenævnets afgørelse.

Skatterådet henviste til forretningsorden for skatteankenævn § 9, stk. 4 og Skatteforvaltningsloven § 10, stk. 4 vedrørende indsendelse af protokollen med mindretalsudtalelsen.