Command Palette

Search for a command to run...

Diæteudbetaling til politisk parti ved indkomstafkald

Dato

11. september 2009

Sagsnr

09-086895

Emne

Skat

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan udbetale diæter direkte til et politisk parti, når en valgstyrer eller tilforordnet giver afkald på diæterne og ønsker, at partiet modtager dem, uden at valgstyreren eller den tilforordnede beskattes. Skatterådet har svaret nej til dette spørgsmål. Det efterfølgende spørgsmål om, hvorvidt det politiske parti er skattepligtigt af diæterne, bortfaldt dermed.

Faktiske forhold

Kommunalbestyrelsen udpeger valgstyrere og tilforordnede i forbindelse med valg, jf. lov 145 af 24. februar 2009 om valg til folketinget § 29. Disse modtager diæter for deres arbejde, jf. lov 145 af 24. februar 2009 om valg til folketinget § 31, stk. 3. I denne sag ønskede valgstyrerne og de tilforordnede at give afkald på diæterne, således at de i stedet blev udbetalt direkte til et politisk parti.

Spørgers opfattelse

Spørger fremlagde kopi af lov 145 af 24/02 2009 om valg til Folketinget uden yderligere bemærkninger.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT fandt, at der var tale om et dispositivt afkald, da valgstyrerne og de tilforordnede gav afkald på diæterne med den forudsætning, at de skulle udbetales til et politisk parti. SKAT henviste til, at indkomst skal beskattes hos den, der har retlig adkomst til den, jf. Statsskatteloven § 4. Et dispositivt afkald medfører beskatning, da modtageren træffer beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes. SKAT henviste til Ligningsvejledning 2009-2, .

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Lignende afgørelser