Befordringsfradrag ved firmabil og bruttolønsreduktion
Dato
23. april 2009
Sagsnr
09-023672
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Spørger ønskede at vide, om der kunne foretages befordringsfradrag på årsopgørelsen, når spørger har en firmabetalt bil finansieret gennem en bruttolønsreduktion, således at den samlede udgift for firmaet er neutral. SKAT har afvist dette.
Faktiske forhold
- Spørger bor i X-by og er ansat i Y-by.
- Spørger indgik en aftale d. 30. juni 2008 med sin arbejdsgiver om fri bil fra d. 1. juli 2008.
- Spørgers bruttoløn blev reduceret med 7.700 kr. pr. måned for at finansiere den fri bil.
- Arbejdsgiveren har den økonomiske risiko ved driften af firmabilen.
Spørgers opfattelse
- Arbejdsgiver havde oplyst, at spørger kunne foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.
SKATs indstilling og begrundelse
- Ifølge Ligningsloven § 9 C, stk. 1 kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.
- Ifølge Ligningsloven § 9 C, stk. 7 skal den skattepligtige medregne værdi af fri befordring, hvis der foretages fradrag for befordring, og den skattepligtige har adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring.
- Praksis viser, at der skal ske beskatning efter Ligningsloven § 9 C, stk. 7, selvom der sker beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 4, jf. .
- Beskatning af et personalegode sker uafhængigt af, om godet finansieres af medarbejderen via en nedgang i bruttolønnen, jf. .
- Når spørger får stillet fri bil til rådighed, anses han for at have adgang til fri befordring. Hvis spørger fratrækker befordring, skal han medregne et beløb svarende til befordringsfradraget i sin personlige indkomst.
- Beskatning af fri befordring sker uanset beskatning af fri bil.
- Finansieringen af den fri bil via bruttolønsreduktion ændrer ikke på beskatningen.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, hvilket betyder, at spørger skal selvangive et beløb svarende til befordringsfradraget i sin personlige indkomst, hvis der foretages fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads.
Lignende afgørelser