Skattefrihed for tilskud til istandsættelse af gods
Dato
24. november 2008
Sagsnr
08-142403
Emne
Skat
Type
Afgørelse
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
Gods har ansøgt om fritagelse for beskatning af tilskud på 200.000 kr. fra ... Fonden og 200.000 kr. fra ...-fonden til istandsættelse af ... Gods. Ejendommen er fredet ifølge brev fra Kulturarvstyrelsen dateret 30. april 2001. Tilskuddene fra de to fonde er øremærket renovering af hovedbygningens vinduer. Kulturarvstyrelsen har ligeledes ydet et tilskud på 268.000 kr. til renovering af vinduerne. Det er indstillet, at Skatterådet imødekommer ansøgningen om skattefrihed for tilskuddene fra de nævnte fonde.
Ligningslovens § 7 E
Ifølge Ligningsloven § 7 E, stk. 2 kan Skatterådet tillade, at visse tilskud ikke medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, hvis der allerede er ydet offentligt tilskud til bygningsarbejdet på en fredet eller bevaringsværdig bygning, som omfattes af Ligningsloven § 7 E, stk. 1.
Afgørelse
Det indstilles, at ansøgningen imødekommes, da Kulturarvstyrelsen har givet tilsagn om tilskud til det samme bygningsarbejde.
Lignende afgørelser