Diskretionær forvaltning og næringsvirksomhed

Ligningsrådet har truffet afgørelse i en sag om, hvorvidt kunder, der indgår diskretionære forvaltningsaftaler med en bank, kan anses for at være næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer. Dette gælder både for kunder, der indgår aftalen via deres personligt ejede selskab (A/S eller ApS), og for kunder, der indgår aftalen i personligt regi (fysiske personer). Ligningsrådet svarede nej til begge spørgsmål, men med forbehold for SKATs indstilling og begrundelse. Det er afgørende, at kunderne ikke har erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked og ikke udøver andre aktiviteter, der kan indikere næring.

Faktiske forhold

• Banken indgår diskretionære forvaltningsaftaler med kunder, hvor banken har fuldmagt til at investere kundens midler i værdipapirer i overensstemmelse med kundens risikoprofil.
• Kunden har ingen indflydelse på de konkrete investeringer.
• Den gennemsnitlige ejertid for værdipapirerne kan være 3 år eller derunder.
• Kunden udøver ikke andre aktiviteter, der kan have betydning for vurderingen af næring.
• Kunden er ikke-professionel og har ingen erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked.

Spørgers opfattelse

Spørger mente, at kunder, der alene har indgået en diskretionær forvaltningsaftale, som udgangspunkt ikke skal betragtes som næringsdrivende, da investeringerne foretages af banken uden kundens indvirkning.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT fandt, at selskaber, der indgår aftale om porteføljeforvaltning med Banken, ikke er næringsskattepligtige efter Aktieavancebeskatningsloven § 17, da de driftsansvarlige forudsættes at være ikke-professionelle uden erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked. SKAT bemærkede, at der er tale om en portefølje af værdipapirer, hvor formålet er omplacering af formue for at opnå et højere afkast, og ikke næringsvirksomhed. Vedrørende obligationer og øvrige investeringer fandt SKAT, at kunderne heller ikke bliver (penge)næringsdrivende i Kursgevinstloven's § 3 forstand, forudsat at selskabet ikke ernærer sig ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. For fysiske personer fandt SKAT, at de under de samme forudsætninger heller ikke vil blive omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 17 om skattemæssig næring. SKAT bemærkede, at der ved investering i obligationer og øvrige investeringer er tale om en portefølje af værdipapirer, hvor formålet er omplacering af formue for at opnå et højere afkast, og at der således ikke er tale om næring i Kursgevinstlovens § 13 forstand.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.