Skattefri aktieombytning og vederlagsbestemmelsen
Dato
28. marts 2008
Sagsnr
08-047431
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
Person X ønskede at overdrage anparterne i Selskab B til Selskab A ved en skattefri aktieombytning efter Aktieavancebeskatningsloven § 36 A. Spørgsmålet var, om det var foreneligt med vederlagsbestemmelsen i Aktieavancebeskatningsloven § 36 A, stk. 3, at Person X vederlægges med nominelt 5.000 DKK nyudstedte anparter i Selskab A som vederlag for sine anparter i Selskab B. Skatterådet svarede nej.
Faktiske forhold
- Person X er eneanpartshaver i Selskab A og Selskab B.
- Selskab A er sambeskattet med datterselskabet Selskab C.
- Selskab B blev stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1.1.2005.
- Person Xs skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i Selskab B blev opgjort til 20.569 DKK.
Den påtænkte anpartsombytning
- Person X ønskede at overdrage anparterne i Selskab B til Selskab A, så Selskab B bliver et søsterselskab til Selskab C, under Selskab A.
- Anpartskapitalen i Selskab A ønskedes alene udvidet med 5.000 DKK.
Spørgers opfattelse
- Repræsentanten mente, at Aktieavancebeskatningsloven § 36 A, stk. 3 kun er relevant, når en nyudstedelse til overkurs medfører en skævdeling af værdier.
- Da Person X er eneanpartshaver i begge selskaber, sker der ingen skævdeling.
- Ved et eventuelt senere salg af anparterne i holdingselskabet vil opgørelsen af avance/tab skulle ske efter gennemsnitsmetoden.
SKATs indstilling og begrundelse
- Efter Aktieavancebeskatningsloven § 36 A, stk. 3 er det en betingelse for skattefri ombytning, at værdien af vederlagsaktierne svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.
- Da anpartskapitalen i Selskab A alene ønskedes udvidet med 5.000 kr., ville vederlæggelsen ikke ske med værdier svarende til handelsværdien af anparterne i Selskab B.
- SKAT henviste til .
Skatterådets afgørelse og begrundelse
- Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, og dermed blev anpartsombytningen ikke godkendt.
Lignende afgørelser