Gældskonvertering ikke samlet ordning

Ligningsrådet har truffet afgørelse i en sag om gældskonvertering og samlet ordning i relation til Kursgevinstloven § 24 og Ligningsloven § 15. Sagen omhandler, hvorvidt en gældskonvertering udgør en samlet ordning, der kan begrænse skattemæssige underskud. Rådgiver ønskede svar på vegne af B A/S, der var ejet af et investeringsselskab administreret af D. Senere blev B A/S overtaget af C via et hollandsk holdingselskab, A, som led i en rekonstruktion. Ligningsrådet svarede nej til spørgsmål 1 og afviste spørgsmål 2 og 3.

Faktiske forhold

• B A/S havde betydelige økonomiske problemer og en stor gæld til både D og C.
• B A/S havde skattemæssige underskud til fremførsel på 39.881.683 kr. pr. 30.04.2006.
• Egenkapitalen var negativ med ca. 193 mio. kr. pr. 30.04.2007.
• C overtog aktierne i B A/S fra D for 1£ og overtog Ds udlån til B A/S for 1£.
• C ønskede at finde en investor til rekonstruktionen, hvilket lykkedes.

Rekonstruktionsplanens punkter:

1. B A/S konverterer fordring mod F Ltd.
2. A nytegner aktier i B A/S ved indskud på mindst 634 mio.kr.
3. B A/S nytegner aktier i F Ltd. og tilbagebetaler C kreditfaciliteten.
4. C udsteder nyt lån til G A/S på op til 333 mio.kr.
5. G A/S udsteder nyt lån til B A/S.
6. B A/S bruger lånet fra step 5 til at tilbagebetale en del af gælden til C.
7. Ny investor nytegner aktier ved indskud af 250 mio.kr. i A.
8. A nytegner aktier i B A/S for 250 mio. kr.
9. A konverterer "D fordringen" til aktier i B A/S.

Spørgers argumentation

Rådgiver argumenterede for, at konverteringen i punkt 9 er skattefri i henhold til Kursgevinstloven § 24, da der er tale om en frivillig akkord eller en samlet ordning. Rådgiver henviste til, at D's lån udgjorde 67,7 % af den samlede usikrede gæld, og at mere end 50 % af den usikrede kreditormasse dermed var repræsenteret. Rådgiver mente også, at C, som den ultimative aktionær, i realiteten bar tabet, og at gæld til koncernforbundne selskaber bør betragtes som en helhed. Endelig argumenterede rådgiver for, at fordringen måtte anses for at være pari værd, da en ny investor havde investeret i selskabet.

SKATs indstilling

SKAT fandt ikke, at der var tale om en samlet ordning, da C og G A/S' fordringer ikke blev konverteret og udgjorde 28,8 % af den samlede usikrede gæld. SKAT henviste til en dom fra Østre Landsret (TfS 2000.605.ØLR), hvor en lignende ordning ikke blev anset for en samlet ordning. SKAT anførte desuden, at D havde afstået sin fordring og aktier i B A/S for et minimalt beløb, hvilket talte imod rådgivers formodning om skjulte værdier. SKAT indstillede derfor, at spørgsmål 1 besvares med nej, spørgsmål 2 afvises på grund af uklare omstændigheder, og spørgsmål 3 afvises, da der kun kan gives bindende svar på konkrete dispositioner.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tilsluttede sig SKATs indstilling.