Momsfritagelse for beskæftigelsesindsats afhang af lovgrundlag

Skatterådet fastslog, at en selvejende institutions ydelser til en kommune kun delvist var fritaget for moms. Ydelser leveret i henhold til lov om social service blev anset for momsfri social forsorg og bistand, mens ydelser leveret efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som udgangspunkt var momspligtige. Dog kunne visse undervisnings- og kursusaktiviteter under beskæftigelsesindsatsen være momsfritaget som undervisning.

Faktiske forhold

En selvejende institution, A, der arbejder med social integration og har en driftsoverenskomst med Socialministeriet, indgik en rammeaftale med B Kommune om at levere ydelser inden for for- og revalidering, beskæftigelsesfremmende indsatser og beskyttet beskæftigelse. Målgruppen var primært socialt udsatte og ledige personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Der opstod uenighed om momspligten, da kommunen, på baggrund af en udtalelse fra SKAT, meddelte, at ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats var momspligtige.

Ydelserne i rammeaftalen

Rammeaftalen, som var indgået efter udbud, omfattede en række ydelser, der blev bestilt via enkeltkøbsaftaler. Ydelserne var opdelt efter lovgrundlag:

• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats:

  • Vejledning og opkvalificering (§ 32)
  • Virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud (§ 42 og § 51)
  • Mentorordning (§ 78)

• Lov om social service:

  • Beskyttet beskæftigelse (daværende § 87, nuværende § 103)

Kommunen visiterede borgerne til de forskellige tilbud, men selve udførelsen blev varetaget af A.

Spørgers argumenter

Spørger argumenterede for, at alle ydelser skulle være momsfritaget som social forsorg og bistand i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2. Hovedargumentet var, at når en kommune foretager en individuel vurdering (visitering) og træffer afgørelse om en borgers behov for offentlig hjælp, er ydelsen af social karakter. Dette gælder uanset, om hjemlen findes i serviceloven eller beskæftigelseslovgivningen, da målgruppen er socialt udsatte personer. Spørger henviste til, at formålet med hjælpen i begge tilfælde var at sætte borgeren i stand til at klare sig selv, hvilket er et socialt sigte.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet fulgte SKATs indstilling og traf en opdelt afgørelse baseret på formålet med den lovgivning, ydelserne blev leveret under.

Ydelser efter Lov om social service Tilbud om beskyttet beskæftigelse efter serviceloven blev anset for momsfri social forsorg og bistand. Begrundelsen var, at denne ydelse specifikt retter sig mod personer med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, og formålet er at yde omsorg og øge livskvaliteten.

Ydelser efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Disse ydelser blev som udgangspunkt anset for momspligtige. Skatterådet lagde vægt på, at formålet med loven primært er at få folk i beskæftigelse, hvilket karakteriseres som erhvervsrettet rådgivning og ikke social forsorg. Dog blev visse delelementer anset for momsfritaget undervisning. Den momsmæssige behandling blev opdelt som følger:

De ydelser, der blev anset for momsfritaget undervisning, var omfattet af lønsumsafgiftspligten. Institutionen var dog konkret fritaget for lønsumsafgift, da den overvejende var finansieret af offentlige tilskud. Den overordnede ramme for fritagelser findes i Momsloven § 13.