Afslag på tilbageførsel af renter

En hovedaktionær anmodede om tilladelse til at tilbageføre renter, der var betalt over koncernselskabernes mellemregningskonti, som en konsekvens af Højesterets domme. Kommunen indstillede, at anmodningen ikke skulle imødekommes, da det var koncernens politik at forrente mellemregningskontiene, og renterne måtte anses for betalt ved bogføringen. Told- og Skatteregionen tilsluttede sig kommunens udtalelse. Told- og Skattestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at aftalen om forrentning var aftalt på baggrund af skattemyndighedernes praksis. Ligningsrådet tilsluttede sig Told- og Skattestyrelsens indstilling og afslog anmodningen.

Baggrund

• Hovedaktionæren ejede 100% af aktierne i A A/S, der var moderselskab for B A/S, C A/S og D Ltd.
• Hovedaktionæren ejede desuden 50% af aktierne i E A/S, hvor en tysk aktionær ejede de resterende 50%.
• Indtil 30. december 1995 var E A/S moderselskab for C A/S, hvorefter aktierne blev overdraget til A A/S.
• Aktierne i B A/S var indtil 14. marts 1994 ejet af hovedaktionæren, den tyske aktionær og fire andre aktionærer.
• Der blev udfærdiget gældsbreve ved overdragelsen til A A/S og den tyske aktionær, og selskabets vedtægter foreskrev forrentning af gældsbrevene.
• Hovedaktionæren havde et stort tilgodehavende i både A A/S og B A/S, som blev forrentet.

Kommunens Indstilling

• Kommunen indstillede, at anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen ikke imødekommes.
• Begrundelsen var, at det også før 1995 var koncernens politik at forrente mellemregningskontiene, hvilket indikerer en aftale mellem selskaberne.
• Kommunen mente, at renterne var betalt over mellemregningskontiene ved bogføringen, analogt til Ligningsloven § 5, stk 7.
• A A/S havde udgiftsført renter af mellemregningskontoen med den tyske aktionær, som ikke ønskedes tilbageført.
• Kommunen henviste til en tidligere afgørelse, hvor en anmodning om omgørelse blev afvist, da parterne selv havde valgt at forrente mellemregningskontiene.
• Kommunen mente, at betingelserne for omgørelse ifølge SD-cirkulære 1986-22 og TfS 1995.73 ikke var opfyldt, da skattemyndighederne ikke havde foretaget korrektioner, og skatteyder burde have været klar over de skattemæssige konsekvenser.

Told- og Skattestyrelsens Indstilling

• Told- og Skattestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at forrentningen af gælden skete af frygt for rentefiksering.
• Styrelsen mente, at en skatteyder kan anses for at have været i god tro, hvis han har handlet i overensstemmelse med en praksis fra skattemyndighederne, som han ikke burde vide var uden tilstrækkelig hjemmel.
• Hvis en renteaftale alene er begrundet i et ønske om at undgå rentefiksering, kan der gives tilladelse til omgørelse.
• I dette tilfælde var der aftalt forrentning af samtlige aktionærers mellemregningskonti, både danske og udenlandske, og det fremgik af vedtægterne til A A/S, at der skulle ske forrentning.
• Da der også skete forrentning før offentliggørelsen af skattemyndighedernes praksis om rentefiksering, fandt styrelsen det ikke godtgjort, at aftalen om forrentning var aftalt på baggrund af skattemyndighedernes praksis.

Ligningsrådets Afgørelse

• Ligningsrådet tilsluttede sig, at forrentningen i dette tilfælde ikke kunne anses for aftalt på baggrund af skattemyndighedernes praksis, og der var derfor ikke grundlag for at imødekomme anmodningen.