Sag om hæftelse for skibspantebrev – Finansstyrelsen mod Leo Rahm

Sagen omhandler, hvorvidt sagsøgeren, Leo Rahm, som meddebitor på et skibspantebrev, kan frigøre sig for sin hæftelse over for Finansstyrelsen. Finansstyrelsen er indtrådt i panthaverens retsstilling efter at have indfriet en statsgaranti.

Projektets baggrund og finansiering

I 1979 afgav det færøske skibsværft Skala Skipasmidja tilbud på bygning af to fragtskibe, herunder M/S Star Viking, til P/F (A/S) Star Shipping. Partrederiet P/R Star VII blev stiftet som ejer af skibet. Danmarks Skibskreditfond (Skibskreditfonden) tilbød delvis finansiering med et lån på 80% af byggeprisen (35 mio. kr.), betinget af personlig og solidarisk hæftelse fra samtlige partredere. Direktoratet for Egnsudvikling stillede en statsgaranti for de sidst prioriterede 9.485.000 kr. af lånet, med regres mod de enkelte partredere.

Ændringer i projektet og ny udbudsrunde

I 1982 blev skibet forlænget, og prisen ændret til en fast pris på 49,7 mio. kr. Skibskreditfonden forhøjede lånet til 39.760.000 kr. I november 1982 udbød Star Shipping projektet på ny til investorer. Materialet angav en fast pris på 49,7 mio. kr., 80% finansiering fra Skibskreditfonden, 10% banklån (garanteret af Færøernes Landsstyre) og 20% egenkapital, hvilket ville medføre en overfinansiering på 10%.

Leo Rahms indtræden og hæftelse

Den 29. december 1982 underskrev Leo Rahm en tegningsaftale for to skibsanparter. Aftalen fastslog, at "Hver enkelt partreder hæfter personligt og solidarisk for lånenes rigtige tilbagebetaling, også over for garantistillere." Samtidig underskrev han vedtægter for P/R Star VII, der også indeholdt en bestemmelse om solidarisk hæftelse.

Den 22. november 1983 underskrev Leo Rahm en hæftelseserklæring til Skibskreditfonden, hvori han uigenkaldeligt gav fuldmagt til at underskrive allonge til pantebrevet og udtrykkeligt erklærede at hæfte for gælden "ikke alene med sit indskud, men tillige med hele min øvrige formue." Skibspantebrevet på 39.760.000 kr. blev registreret den 28. december 1983.

Projektets økonomiske vanskeligheder og konkurs

Fra 1985 til 1990 anmodede Star Shipping løbende om henstand med betaling af renter og afdrag på pantebrevet, hvilket blev godkendt af Finansstyrelsen. P/R Star VII opbyggede et stort tilgodehavende hos Star Shipping, og driftsregnskaberne viste betydelige underskud. I 1990 indgik Star Shipping et pool-samarbejde grundet konkurrence. Da Star Shipping ikke kunne betale, og P/R Star VII's indtjening var utilstrækkelig, opsagde Skibskreditfonden lånet ultimo 1991 og begærede M/S Star Viking solgt på tvangsauktion. Skibet blev solgt for 20.300.000 kr. i januar 1992. Star Shipping blev erklæret konkurs i marts 1992.

Finansstyrelsens krav og Leo Rahms indsigelser

Skibskreditfonden opgjorde sin restfordring til 18.064.882,64 kr., og Finansstyrelsen indfriede statsgarantien med 10.855.277,86 kr. i marts 1992. Finansstyrelsen anmodede herefter Leo Rahm om at indbetale dette beløb. Leo Rahm og de øvrige biintervenienter gjorde indsigelse mod kravet. Gladsaxe Kommune foretog modregning i Leo Rahms overskydende skat for 42.284 kr. til dækning af kravet.

Leo Rahm gjorde gældende, at han kunne gøre samtlige indsigelser gældende over for Finansstyrelsen, da skibspantebrevet var et omsætningsgældsbrev, og eksstinktion af indsigelser var udelukket ved subrogation, jf. Gældsbrevsloven § 15, stk. 1. Han påstod ond tro hos Finansstyrelsen/Skibskreditfonden, jf. Gældsbrevsloven § 15, stk. 2. Alternativt, hvis ikke et omsætningsgældsbrev, skulle Gældsbrevsloven § 27 anvendes. Han anførte, at byggesummen var for høj, hvilket førte til overbelåning og øget risiko. Grundlaget for tegningsaftalen var urigtigt og vildledende, især vedrørende den ubegrænsede hæftelse. Han mente, at hans forpligtelse burde bortfalde eller nedsættes grundet den væsentlige henstand og manglende information. Endvidere påberåbte han sig Aftaleloven § 36 grundet den store økonomiske byrde og hans manglende indflydelse. Han bestred passivitet, da han først fik kendskab til omstændighederne ved tvangsauktionen.

Finansstyrelsen bestred Leo Rahms indsigelser og gjorde gældende, at forholdet skulle bedømmes efter aftalelovens almindelige ugyldighedsregler, og at spørgsmålet om eksstinktion af indsigelser efter gældsbrevsloven var irrelevant. De anførte, at hverken Skibskreditfonden eller Finansstyrelsen var udbydere af projektet eller i ond tro. Byggeprisen var en kommerciel aftale. Leo Rahms hæftelse var klart personlig og solidarisk, og han havde underskrevet dokumenter uden forbehold. Risikoen for driften lå hos partrederne, og henstand var aftalt med den bestyrende reder, som Leo Rahm havde givet fuldmagt til.

Sø- og Handelsretten frifandt Finansstyrelsen.

Retten fastslog, at Finansstyrelsen ved indfrielsen af statsgarantien var indtrådt i Skibskreditfondens rettigheder efter skibspantebrevet. Det blev understreget, at Leo Rahms personlige og solidariske hæftelse for partrederiets lån var klart og tydeligt fastsat i tegningsaftalen, vedtægterne og den hæftelseserklæring, han underskrev. Han hæftede med hele sin øvrige formue, ikke kun sit indskud.

Skibspantebrevet var registreret i det færøske register over rettigheder i skibe, hvilket svarede til den dagældende danske lov om skibsregistrering. I henhold til det færøske lagtingslags § 41, der svarer til Tinglysningsloven § 27, kan en godtroende erhverver af et registreret skibspantebrev ikke mødes med indsigelser fra pantsætteren (bortset fra falsk, umyndighed og tvang). Skibskreditfonden blev anset for at have været i god tro på registreringstidspunktet.

Retten fandt, at selvom skibets pris ifølge syns- og skønsmanden muligvis var højere end en teoretisk markedspris, var den aftalte pris resultatet af en kommerciel forhandling mellem partrederiet og værftet under de givne omstændigheder. Det var ikke Skibskreditfondens eller Direktoratet for Egnsudviklings opgave at vurdere skibe med henblik på at sikre partredere mod dårlige investeringer. De havde foretaget sædvanlige undersøgelser og var i god tro.

Der var intet grundlag for at tilsidesætte Leo Rahms forpligtelser efter Aftaleloven § 36. Leo Rahm var indgået i en erhvervsmæssig rederivirksomhed, havde benyttet sig af skattefradrag og burde have fulgt mere nøje med i virksomhedens drift. Han havde desuden givet fuldmagt til den bestyrende reder til at aftale ændringer i lånets tilbagebetalingsvilkår.

Finansstyrelsen blev frifundet. Leo Rahm og biintervenienterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til Finansstyrelsen og Danmarks Skibskreditfond samt udgifterne til syns- og skønserklæringerne.