Rederi frifundet for manglende arbejdsmiljøuddannelse på grund af utilstrækkelige beviser

Anklagemyndigheden rejste tiltale mod partrederiet for M/S Danica White for overtrædelse af Søfartsstyrelsens regler om sikkerhedsarbejde. Sagen drejede sig om, hvorvidt rederiet i perioden februar til maj 2001 havde undladt at sikre, at der altid var en person om bord med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (§ 16-kurset).

Baggrund for sagen

Sagen var en del af et større sagskompleks mod flere rederier under samme bestyrende reder. Konflikten opstod efter et syn i 1998, hvorefter rederiet udtrykte modstand mod at efterleve kravet om uddannelse, som man ikke fandt formålstjenlig. Anklagemyndigheden krævede en bøde på 20.000 kr.

Parternes argumenter

Anklagemyndigheden fastholdt, at rederiet havde pligt til at efterleve den tekniske forskrift, og at denne havde tilstrækkelig hjemmel i loven. Som bevis fremlagde de lister fra Søfartsstyrelsen.

Partrederiet (tiltalte) påstod frifindelse og argumenterede for:

• At forskriften manglede klar lovhjemmel, hvilket er et krav ifølge Straffeloven § 1.
• At der var sket sagsbehandlingsfejl ved forskriftens udstedelse, da den ikke var forelagt ministeren trods uenighed i Skibstilsynsrådet, jf. principperne i Lov om skibes sikkerhed § 22.
• At anklagemyndighedens bevisførelse var utilstrækkelig, da de fremlagte lister var upålidelige.

Sø- og Handelsretten frifandt partrederiet for M/S Danica White.

Rettens vurdering af lovgrundlaget

Retten fandt, at Søfartsstyrelsen havde den nødvendige hjemmel i Lov om skibes sikkerhed § 5 til at udstede den omhandlede tekniske forskrift. Retten afviste også, at der var sket sagsbehandlingsfejl eller forelå en ugyldig forvaltningsakt. Argumentet om, at sagen skulle have været forelagt ministeren ved uenighed, blev ikke anset for retligt bindende.

Rettens vurdering af beviserne

Afgørende for sagens udfald var bevisvurderingen. Retten lagde vægt på, at anklagemyndighedens beviser udelukkende bestod af udskrifter fra Søfartsstyrelsen, som var baseret på indberetninger fra forskellige kursusudbydere. Da det under sagen kom frem, at Søfartsstyrelsen i visse tilfælde havde haft problemer med og afbrudt samarbejdet med kursusudbydere, fandt retten, at beviserne var behæftet med en sådan usikkerhed, at skyld ikke var bevist med den fornødne sikkerhed.

Konklusion

På grund af manglende sikre beviser for, at ingen ombord havde den påkrævede uddannelse i den tiltalte periode, blev partrederiet frifundet. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Sagen er domsforhandlet sammen med 9 tilsvarende sager.