Frifindelse i sag om overtrædelse af Søfartsstyrelsens forskrifter om arbejdsmiljøuddannelse

Anklagemyndigheden rejste tiltale mod Partrederiet for M/S Danica Green OXCO2 for overtrædelse af Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A nr. 1 af 26. august 1996 om sikkerhedsarbejde i skibe § 27, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 16, stk. 2. Tiltalen vedrørte perioderne 13. januar – 10. februar 2001 og 18. april – 22. maj 2001, hvor rederiet angiveligt havde undladt at sikre, at der altid var en person med den krævede arbejdsmiljøuddannelse om bord på motorskibet Danica Green. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på 20.000 kr., mens partrederiet nægtede sig skyldig og påstod frifindelse, subsidiært nedsættelse eller bortfald af bøden.

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen var en af flere lignende sager mod partrederier, hvor skibsmæglerfirmaet H. Folmer & Co. var bestyrende reder. Baggrunden var et kontrolsyn i Hamborg den 28. juli 1998 på M/S Danica Violet, hvor Søfartsstyrelsen stillede 8 krav, herunder det om arbejdsmiljøuddannelse. Der blev givet frister på 1-6 måneder. Et møde den 18. september 1998 mellem skibsmæglerfirmaet og Søfartsstyrelsen førte til en aftale om at afklare 5 krav som del af et "projekt Coaster". Samarbejdet brød dog sammen, da Jørgen Folmer fra partrederiet udtrykte, at § 16-uddannelsen ikke var formålstjenlig, og at han ikke ville sende flere skibsførere på kursus eller etablere sikkerhedsorganisation. Dette førte til, at Søfartsstyrelsen den 5. november 1999 anmodede Københavns Politi om tiltalerejsning. Tre af de oprindelige fire forhold blev frafaldet efter frifindende domme i lignende prøvesager den 6. december 2002.

Anklagemyndighedens Argumenter

Anklagemyndigheden anførte, at ministeren ved Lov om skibes sikkerhed § 5 var tillagt kompetence til at udstede de relevante bekendtgørelser, og at denne kompetence var delegeret til Søfartsstyrelsen. De afviste anbringender om manglende lovhjemmel og tilblivelsesmangler, herunder at reglerne var strengere til søs end til lands, da formålet var at hæve sikkerhedsniveauet til søs.

Partrederiets Forsvar

Partrederiet påstod frifindelse med henvisning til:

• Manglende lovhjemmel: Reglerne led af tilblivelsesmangler, da der ikke var krav om forelæggelse for ministeren ved uenighed i Skibstilsynsrådet, og § 16 i den tekniske forskrift manglede tilstrækkelig hjemmel i Lov om skibes sikkerhed § 5.
• Sagsbehandlingsfejl: Søfartsstyrelsen havde begået fejl i sagsbehandlingen, herunder manglende pligt til at foretage de beskrevne sagsbehandlingsskridt ved lovovertrædelser. Politiet havde desuden opfattet Jørgen Folmers udtalelser som tilståelser.
• Uklart formuleret bestemmelse: § 16 var uklart formuleret, og det var en udbredt opfattelse, at den kun gjaldt store skibe, ikke små coastere som Danica Green.
• Manglende bevisførelse: Anklagemyndigheden havde ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at der ikke havde været en person med § 16-uddannelse om bord. De fremlagte oversigter var baseret på upålidelige indberetninger fra kursusudbydere, og der var ikke foretaget syn af de faktiske forhold om bord på skibet i den relevante periode.
• Strafbortfald/nedsættelse: Subsidiært påstod partrederiet strafbortfald eller nedsættelse af bøden grundet usikkerhed om reglerne og lang sagsbehandlingstid, jf. Straffeloven § 84, stk. 2.

Sø- og Handelsretten frifandt Partrederiet for M/S Danica Green OXCO2.

Rettens Vurdering af Hjemmel og Sagsbehandling

Retten fandt, at Søfartsstyrelsen havde den fornødne hjemmel til at udstede den tekniske forskrift. Hverken forretningsordenen for Skibstilsynsrådet eller retssædvane krævede, at spørgsmål, hvorom der var uenighed i rådet, skulle forelægges ministeren. Retten bemærkede, at en folketingsbeslutning om arbejdsmiljø til søs ikke retligt ændrede på Søfartsstyrelsens hjemmel. Retten fandt heller ikke, at tiltalerejsningen var en ugyldig forvaltningsakt, selvom anklagemyndigheden primært baserede tiltalen på Jørgen Folmers tilkendegivelser frem for specifikke undersøgelser af hvert enkelt skib.

Fortolkning af § 16, stk. 4

Retten fastslog, at bestemmelsen i § 16, stk. 4, efter sin ordlyd ikke var begrænset til at omfatte store skibe. Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmelsen skulle fortolkes således, at kun store skibe var omfattet. Den omstændighed, at Jørgen Folmer måtte have haft den opfattelse, at små skibe alene var omfattet af § 16, stk. 2, ændrede ikke herpå.

Manglende Bevis for Overtrædelse

Afgørende for frifindelsen var rettens vurdering af bevisførelsen. Retten lagde vægt på, at:

• Der ikke var foretaget syn af de faktiske forhold om bord på skibet i den relevante periode.
• Der ikke førtes lister over personer, der havde gennemgået fjernundervisningsprogrammet efter § 16, stk. 4.
• Søfartsstyrelsens udskrifter over personer med § 16-uddannelse beroede på indberetninger fra kursusudbydere, og det var oplyst, at Søfartsstyrelsen i visse tilfælde havde måttet afbryde samarbejdet med kursusudbydere.

På baggrund heraf fandt retten, at det ikke med den fornødne sikkerhed var godtgjort, at partrederiet var skyldigt i den rejste tiltale.

Afgørelse

Partrederiet for M/S Danica Green OXCO2 blev frifundet. Statskassen skulle betale sagens omkostninger.

Sagen er domsforhandlet sammen med 9 tilsvarende sager.