Frifindelse i sag om overtrædelse af Søfartsstyrelsens forskrifter om arbejdsmiljøuddannelse

Sagen omhandlede et tiltalerejsning mod Partrederiet for M/S Marianne Danica OWWO2, v/Skibsmæglerfirmaet H. Folmer & Co., for overtrædelse af Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A nr. 1 af 26. august 1996 om sikkerhedsarbejde i skibe § 27, stk. 3, ved i perioden 22. februar 2001 til 22. maj 2001 at have undladt at sikre, at der altid var en person med den påkrævede arbejdsmiljøuddannelse (§ 16-uddannelse) om bord på motorskibet Marianne Danica.

Baggrund for Sagen

Sagen var en af flere lignende sager mod rederier, hvor H. Folmer & Co. var bestyrende reder. Baggrunden var et kontrolsyn i 1998 på et af rederiets andre skibe, M/S Danica Violet, hvor Søfartsstyrelsen stillede krav om gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen. På et møde i september 1998 udtrykte Jørgen Folmer fra rederiet, at § 16-uddannelsen ikke var formålstjenlig, og at han ikke ville sende flere skibsførere på kursus eller etablere sikkerhedsorganisationer om bord. Dette førte til, at Søfartsstyrelsen i november 1999 anmodede politiet om tiltalerejsning.

Det blev oplyst, at lignende sager mod andre Danica-skibe tidligere var endt med frifindelse ved Sø- og Handelsretten i december 2002, og disse sager var udskilt som prøvesager.

Anklagemyndighedens Påstande og Argumenter

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på 20.000 kr. og anførte følgende:

• Lovhjemmel: De nævnte bestemmelser havde fornøden lovhjemmel i Lov om skibes sikkerhed § 5, som gav ministeren kompetence til at udstede bekendtgørelser, og denne kompetence var delegeret til Søfartsstyrelsen.
• Reglernes Tilblivelse: Reglerne led ikke af tilblivelsesmangler, og det var ikke i strid med Folketingets beslutning om at opnå samme sikkerhedsniveau til vands som til lands, selvom reglerne til søs var blevet skærpet.
• Bevisførelse: Anklagemyndigheden fremlagde oversigter fra Søfartsstyrelsen over den enkeltes uddannelse samt kopier af hyrekontrakter som bevis for, at der ikke havde været personer med § 16-kursus om bord i den relevante periode.

Tiltaltes Påstande og Argumenter

Tiltalte nægtede sig skyldig og påstod frifindelse, subsidiært nedsættelse eller bortfald af bøden, med følgende argumenter:

• Manglende Hjemmel og Tilblivelsesmangler: Reglerne manglede fornøden lovhjemmel og led af tilblivelsesmangler, da de var udstedt i strid med sædvane og uden forelæggelse for ministeren ved uenighed i Skibstilsynsrådet.
• Uklar Formulering: Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A nr. 1 af 26. august 1996 om sikkerhedsarbejde i skibe § 16, stk. 4 var uklart formuleret, og forarbejderne indikerede, at den kun skulle gælde for store skibe. Den mest gunstige fortolkning for tiltalte burde lægges til grund.
• Sagsbehandlingsfejl: Søfartsstyrelsen havde begået sagsbehandlingsfejl, og politiets efterforskning var mangelfuld, da den primært baserede sig på Jørgen Folmers udtalelser og ikke på direkte syn af de faktiske forhold om bord.
• Bevisets Værdi: De fremlagte oversigter var utilstrækkelige som bevis, da de beroede på indberetninger fra kursusudbydere, og der ikke var ført lister over personer med uddannelsen om bord.
• Sagsbehandlingstid: Den lange sagsbehandlingstid, som ikke kunne tilskrives tiltalte, burde føre til bortfald eller nedsættelse af bøden i henhold til Straffeloven § 84, stk. 2.

Retten udtalte, at Søfartsstyrelsen havde den fornødne hjemmel til at udstede den tekniske forskrift, og at en folketingsbeslutning om arbejdsmiljø til søs ikke ændrede herpå. Retten fandt heller ikke, at tiltalerejsningen var en ugyldig forvaltningsakt, blot fordi den var baseret på Jørgen Folmers tilkendegivelser.

Vedrørende fortolkningen af Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A nr. 1 af 26. august 1996 om sikkerhedsarbejde i skibe § 16, stk. 4 fandt retten, at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke var begrænset til store skibe, og der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage en sådan fortolkning.

Afgørende for frifindelsen var dog bevisførelsen:

• Der var enighed om, at der ikke var foretaget syn af de faktiske forhold om bord på skibet i den periode, tiltalen vedrørte.
• Der blev ikke ført lister over personer, der havde gennemgået fjernundervisningsprogrammet efter § 16, stk. 4.
• Retten fandt, at de af Søfartsstyrelsen udarbejdede udskrifter over personer med § 16-uddannelsen, som beroede på indberetninger fra kursusudbydere, ikke med den fornødne sikkerhed godtgjorde, at tiltalte var skyldig i den rejste tiltale.

Thi kendes for ret:

Partrederiet for M/S Marianne Danica OWWO2 blev frifundet. Statskassen skulle betale sagens omkostninger.

Sagen er domsforhandlet sammen med 9 tilsvarende sager.