Frifindelse i sag om overtrædelse af Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter vedrørende arbejdsmiljøuddannelse på M/S Danica Sunbeam

Sagen omhandlede et tiltalefrafald mod Partrederiet for M/S Danica Sunbeam OUVD2, repræsenteret ved Skibsmæglerfirmaet H. Folmer & Co., for overtrædelse af Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A nr. 1 af 26. august 1996 om sikkerhedsarbejde i skibe. Anklagemyndigheden påstod, at rederiet i perioden 9. oktober 2000 til 9. januar 2001 havde undladt at sikre, at der altid var en person om bord på motorskibet Danica Sunbeam, som havde gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse (§ 16-uddannelsen).

Sagens Baggrund

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på 20.000 kr., mens partrederiet nægtede sig skyldig og påstod frifindelse, subsidiært nedsættelse eller bortfald af bøden.

Sagen var en af flere lignende sager mod partrederier, hvoraf tre tidligere prøvesager (M/S Danica Four, M/S Hanne Danica, M/S Danica Violet) var endt med frifindelse den 6. december 2002.

Det tiltalte partrederi var et af 13 rederier under Skibsmæglerfirmaet H. Folmer & Co. I 1998 blev der under et kontrolsyn på M/S Danica Violet konstateret otte forhold, herunder manglende § 16-uddannelse. På et møde i september 1998 blev det aftalt at afklare fem af kravene som del af et 'projekt Coaster'. Jørgen Folmer fra rederiet udtrykte dog i august 1999, at § 16-uddannelsen ikke var formålstjenlig, og at han ikke ville sende flere skibsførere på kursus eller etablere sikkerhedsorganisationer. Samarbejdet med Søfartsstyrelsen blev herefter afbrudt, og sagen blev overgivet til politiet i november 1999.

Søfartsstyrelsen havde ved syn på M/S Danica Sunrise og M/S Danica Sunbeam også påtalt manglen på § 16-uddannet personale. Anklagemyndighedens bevisførelse bestod primært af udskrifter fra Søfartsstyrelsen over uddannelsesstatus og kopier af hyrekontrakter.

Partrederiets Anbringender

Partrederiet anførte en række argumenter til støtte for frifindelse:

• Manglende lovhjemmel: Det blev hævdet, at de påtalte bestemmelser manglede fornøden lovhjemmel, og at ministeren ved Lov om skibes sikkerhed § 5 var tillagt kompetence til at udstede bekendtgørelser, som var delegeret til Søfartsstyrelsen. Partrederiet mente, at bestemmelsen var af fiskal karakter og manglede klar hjemmel.
• Tilblivelsesmangler: Reglerne led af tilblivelsesmangler, da Lov om skibes sikkerhed § 22 om Skibstilsynsrådet ikke krævede forelæggelse for ministeren ved uenighed. Det blev også anført, at reglerne til søs var blevet strengere end til lands, i strid med en folketingsbeslutning om ækvivalens.
• Sagsbehandlingsfejl: Søfartsstyrelsen havde begået sagsbehandlingsfejl ved ikke at foretage de beskrevne skridt ved lovovertrædelser og ved at opfatte Jørgen Folmers udtalelser som tilståelser. Anklagemyndigheden havde desuden ikke tilstrækkeligt oplyst sagen, før tiltale blev rejst, og havde baseret sig på ensidigt indhentet materiale med fejlmuligheder.
• Uklar formulering af § 16: Bestemmelsen i § 16 blev anset for uklart formuleret.
• Anvendelsesområde for § 16, stk. 4: Det blev anført, at § 16, stk. 4, kun skulle gælde for store skibe, ikke små skibe som Danica Sunbeam.
• Manglende bevis for overtrædelse: Anklagemyndigheden havde ikke ført bevis for, at der ikke havde været personer med § 16-kursus om bord i den angivne periode. De fremlagte oversigter var baseret på indberetninger fra kursusudbydere, som Søfartsstyrelsen i nogle tilfælde havde afbrudt samarbejdet med, og der var ikke foretaget syn af de faktiske forhold om bord i den relevante periode.
• Lang sagsbehandlingstid: Den lange sagsbehandlingstid burde føre til strafbortfald eller nedsættelse af bøden i henhold til Straffeloven § 84, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3.

Retten udtalte, at hverken forretningsordenen for Skibstilsynsrådet eller retssædvane krævede forelæggelse for ministeren ved uenighed i rådet. Søfartsstyrelsen havde således hjemmel til at udstede den tekniske forskrift A nr. 1 af 1996 om sikkerhedsarbejde i skibe, og en folketingsbeslutning om arbejdsmiljø til søs ændrede ikke dette. Retten fandt, at anklagemyndighedens tiltalerejsning ikke var ugyldig, selvom den var baseret på Jørgen Folmers tilkendegivelser og ikke specifikke undersøgelser af hvert skib. Vedrørende fortolkningen af § 16, stk. 4, fandt retten, at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke var begrænset til store skibe, og der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage en sådan fortolkning.

Rettens Afgørelse

Retten lagde vægt på, at der var enighed om, at der ikke var foretaget syn af de faktiske forhold om bord på skibet i den periode, tiltalen vedrørte. Desuden beroede Søfartsstyrelsens udskrifter over § 16-uddannede personer på indberetninger fra kursusudbydere, og det var oplyst, at Søfartsstyrelsen i visse tilfælde havde måttet afbryde samarbejdet med disse udbydere.

På denne baggrund fandt retten, at det ikke med den fornødne sikkerhed var godtgjort, at partrederiet var skyldigt i den rejste tiltale.

Thi kendes for ret: Partrederiet for M/S Danica Sunbeam OUVD2 frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Sagen er domsforhandlet med 9 tilsvarende sager.