Sø- og Handelsretten: Sag om efterstillede rentekrav i konkursbo - Forældelse og rentesatsers fastsættelse

Sagen omhandler otte separate sager, der er forenet, hvor anmelderne (kreditorer) har rejst krav mod James Valentin under konkurs og James Valentin personligt. Hovedspørgsmålet er, i hvilket omfang anmelderne har krav på efterstillede renter i henhold til Konkursloven § 98, nr. 1 og om disse rentekrav er forældede i henhold til forældelsesloven. Sagerne udspringer af konkursbehandlingen af Vekselerer- og Bankierfirmaet Hugo Petersen I/S og dets interessenter, herunder James Valentin, der blev erklæret konkurs i 1988.

Konkursbehandlingens Forløb

• Betalingsstandsning og Konkurs: Hugo Petersen I/S og dets interessenter anmeldte betalingsstandsning i marts 1988 og blev erklæret konkurs i løbet af efteråret 1988. James Valentin blev erklæret konkurs den 29. august 1988.
• Udlodning og Overførsel af Krav: Konkursboet Hugo Petersen I/S blev afsluttet i december 1995 med en udlodning til usikrede fælleskreditorer. Samtlige fælleskreditorers krav blev overført som krav til de enkelte interessenters boer, herunder James Valentins konkursbo.
• Proklama og Anmeldelse af Efterstillede Renter: I juli 1998 blev der indrykket et nyt proklama i Statstidende efter Konkursloven § 134, stk. 2, med frist til den 1. oktober 1998 for anmeldelse af fordringer og andre krav, herunder efterstillede rentekrav. Dette skete, da der viste sig at være yderligere midler til dækning af efterstillede krav efter Konkursloven § 98.

Parternes Påstande og Argumenter

Anmeldernes Argumenter:

• Anmelderne gjorde gældende, at de har krav på renter fra den oprindelige anmeldelse af hovedfordringerne, da anmeldelse i konkursboet afbryder forældelsesfristen, jf. Konkursloven § 241.
• De efterstillede renter forfalder først, når det er klart, at der er dækning til dem, hvilket først var tilfældet i august 1998.
• Kravet på renter er et accessorium til hovedkravet, og forældes ikke uafhængigt heraf. Passivitet kan ikke føre til fortabelse af kravet, især da kurator ikke gav klar besked om muligheden for dækning af efterstillede renter før august 1998.
• Aftalte rentesatser skal gælde, jf. Renteloven § 6, og der er ikke hjemmel til at afskære retten til den aftalte rente.
• Dommen bør kunne tvangsfuldbyrdes straks over for James Valentin personligt, jf. Retsplejeloven § 480, stk. 2.

Konkursboets og James Valentins Argumenter:

• Rentekravet er et selvstændigt krav med en forældelsesfrist på 5 år efter forældelsesloven af 1908.
• Anmeldelse af hovedfordringen afbryder ikke forældelsesfristen for efterstillede rentekrav, medmindre disse specifikt er anmeldt.
• Anmelderne har fortabt deres ret til renter ved passivitet, da de ikke har forhørt sig om muligheden for dækning til Konkursloven § 98-krav.
• Krav på efterstillede renter, der ikke blev anmeldt inden fristen den 1. oktober 1998, er prækluderede.
• Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for aftalte rentesatser højere end procesrenten, jf. Renteloven § 5. Kurator har ikke pligt til at opgøre kreditorernes krav.
• Kravene mod James Valentin personligt er forældede for den del, der ligger mere end 5 år forud for sagernes anlæg.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 2. maj 2001 og traf følgende afgørelser for de enkelte sager:

Generelle Bemærkninger fra Skifteretten

• Krav i konkursboer opgøres normalt kun med rente pr. konkursdagen, da der sjældent er udsigt til dækning af renter påløbet efter denne dato.
• Anmeldelse af et krav "med renter" anses for at dække krav om renter efter Konkursloven § 98, nr. 1.
• Konkursloven § 241 fastslår, at forældelsesfristen afbrydes ved anmeldelse i konkursboet, og en ny forældelsesfrist løber først fra boets slutning. Da rentekravene anses for anmeldt med hovedfordringen, er ingen del af fordringerne forældede.
• Kreditorerne har ikke fortabt kravet på efterstillede renter ved passivitet, da de ikke havde fornøden anledning til at reagere før kurators cirkulæreskrivelse af 11. august 1998.
• Aftalte rentesatser skal anvendes i stedet for procesrente, jf. Renteloven § 6 og Renteloven § 5.
• Der er ikke grundlag for at tilkende procesrente af de efterstillede rentekrav.
• Proklamaet af 28. juli 1998 efter Konkursloven § 134, stk. 2 er gældende, og kreditorer, der ikke anmeldte rentekrav inden fristen den 1. oktober 1998, kan ikke gøre dem gældende i boet.

Afgørelser for de Enkelte Sager

Retten anerkendte de efterstillede rentekrav i konkursboet og pålagde James Valentin personligt at betale de beløb, der ikke dækkes af konkursboet. Sagsomkostninger blev også tilkendt.

Bemærk: For sagerne P 55/99, P 56/99, P 57/99, P 60/99 og P 64/99 blev anmeldernes påstande taget til følge med modifikationer vedrørende rentesatsen eller det anerkendte beløb, hvor skifteretten ikke kunne tilkende højere beløb end det anmeldte inden proklamafristen, eller hvor aftalte rentesatser ikke var tilstrækkeligt dokumenteret og derfor blev erstattet af procesrente.

Sagen føres sammen med P-0055-99, P-0056-99, P-0057-99, P-0058-99, P-0059-99, P-0060-99 og P-0064-99.