Afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende Cityringen

En journalist anmodede den 24. januar 2017 Københavns Kommune om aktindsigt i oplysninger vedrørende økonomien for Cityringsprojektet, herunder tvister med entreprenøren [virksomhed1]. Anmodningen omfattede dokumenter tilgået overborgmesteren og direktionen i Økonomiforvaltningen siden januar 2015, samt udgående meddelelser til andre myndigheder, firmaer og organisationer. Journalisten anmodede desuden om, at princippet om meroffentlighed blev overvejet, med henvisning til pressens vigtige funktion.

Kommunens indledende behandling

Københavns Kommune oplyste den 2. februar 2017, at sagens omfang forhindrede behandling inden for den normale frist. Den 9. februar 2017 identificerede kommunen 43 relevante sager ud af 169 gennemgåede sager og bad journalisten præcisere anmodningen.

Kommunens afgørelser om aktindsigt

Københavns Kommune traf den 24. februar 2017 afgørelse om aktindsigt, hvor anmodningen blev afgrænset til sager vedrørende Cityringen og claimsagen mellem [virksomhed2] og [virksomhed1] fra december 2015 til februar 2017. Kommunen identificerede 12 sager, hvoraf otte blev fremsendt, og fire blev henvist til kommunens hjemmeside. Der blev meddelt fuld aktindsigt i disse 12 sager.

Den 28. februar 2017 meddelte kommunen delvis aktindsigt i fire yderligere sager og afviste fuldstændig aktindsigt i én sag. Begrundelsen var, at offentliggørelse af oplysningerne ville svække [virksomhed2]s forhandlingsposition betydeligt med risiko for økonomisk skade, jf. Offentlighedsloven § 33, stk. 1. Kommunen vurderede, at hensynet til det offentliges økonomiske interesser vejede tungere end offentlighedens interesse i udlevering, og afviste derfor også meroffentlighed, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.

Den 30. marts 2017 meddelte kommunen delvis aktindsigt i yderligere tre statusrapporter for Cityringen med samme begrundelse som tidligere. Kommunen beklagede, at de ikke tidligere havde oplyst klager om undtagelsen af dette materiale.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Journalisten påklagede den 7. marts 2017 kommunens afgørelse af 28. februar 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at offentlighedens interesse i dokumenterne var så tungtvejende, at hensynet til det offentliges økonomiske interesser måtte vige. Københavns Kommune bemærkede den 31. marts 2017, at de ikke havde afvist aktindsigtsanmodningen, men havde fremsendt materiale ad flere omgange.

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede den 15. februar 2018 Københavns Kommune om at fremsende de undtagne og delvist meddelte dokumenter i deres oprindelige form, hvilket kommunen gjorde den 8. marts 2018.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen om aktindsigt i Københavns Kommunes dokumenter vedrørende Cityringen.

Afgørelse af 24. februar 2017

Nævnet bemærkede, at der ikke var klaget over afgørelsen af 24. februar 2017, da klager fik fuld aktindsigt. Nævnet tog derfor ikke stilling til denne del af sagen.

Afgørelse af 28. februar 2017

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over afgørelsen af 28. februar 2017. Dette skyldtes, at dokumenterne omhandlede en erstatningssag i forbindelse med Cityringsbyggeriet, og nævnet er ikke klagemyndighed for spørgsmål om erstatning i civilretlige tvister om entrepriser. Afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6 og Offentlighedsloven § 37.

Afgørelse af 30. marts 2017

Nævnet vurderede indledningsvist, at de omhandlede statusrapporter for Cityringen indeholdt miljøoplysninger, da de vedrørte aktiviteter, der påvirker jord og støj, samt oplysninger om støj, jf. Miljøoplysningsloven § 3, stk. 1. Dette medførte, at Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 fandt anvendelse, hvilket indebærer, at reglerne i miljøoplysningsloven har forrang frem for den almindelige offentlighedslov, når der er uoverensstemmelse.

Københavns Kommune havde undtaget oplysningerne med hjemmel i 2013-offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at denne bestemmelse er identisk med Offentlighedsloven § 13, stk. 1 i 1985-offentlighedsloven, som miljøoplysningsloven henviser til. Da kommunen havde foretaget den påkrævede konkrete afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, fandt nævnet ikke, at kommunens anvendelse af et forkert retsgrundlag havde væsentlig betydning for afgørelsens gyldighed.

Emissionsoplysninger

Nævnet vurderede, at visse oplysninger i statusrapporterne var emissionsoplysninger, som ikke kan undtages fra aktindsigt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 6 og direktiv 2003/4/EF artikel 4, stk. 2, litra d. Emissionsoplysninger defineres i overensstemmelse med direktiv 2010/75/EU artikel 3, stk. 4, som direkte eller indirekte udslip af stoffer, vibrationer, varme eller støj til luft, vand eller jord. Dette omfattede afsnit om støjoverskridelser i rapporterne. Oplysninger om hypotetiske skader og forurening blev dog ikke anset for at være emissionsoplysninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste den del af Københavns Kommunes afgørelse af 30. marts 2017, der angik emissionsoplysningerne, til fornyet behandling. Den øvrige del af afgørelsen blev stadfæstet, da nævnet ikke fandt anledning til at tilsidesætte kommunens skøn om, at offentliggørelse af de resterende oplysninger ville svække [virksomhed2]s forhandlingsposition og medføre økonomisk skade, jf. Offentlighedsloven § 13, stk. 1.

Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.