Stadfæstelse af afslag på dispensation og påbud om lovliggørelse på fortidsmindet Lyngby Fort efter genoptagelse af sagen

Sagen omhandler en ejers uautoriserede ændringer på en del af fortidsmindet Lyngby Fort, som er en del af Københavns Landbefæstning. Ændringerne omfattede etablering af terrasser, bede, en jordtrappe og en svævebane på den beskyttede voldskråning.

Kulturstyrelsens afgørelse og påbud

I 2015 modtog Kulturstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen) en anmeldelse om, at der var foretaget ændringer på fortidsmindet. Efter besigtigelse varslede styrelsen et påbud om lovliggørelse. Ejeren ansøgte efterfølgende om dispensation til at bevare forholdene. Den 2. december 2015 meddelte Kulturstyrelsen afslag på dispensation og påbød ejeren at retablere fortidsmindet. Påbuddet indebar, at retableringen skulle ske under faglig vejledning og efter arkæologisk dokumentation af det lokale museum, Kroppedal Museum, for ejerens regning. Styrelsen vurderede, at ændringerne forstyrrede forståelsen af fortidsmindet som et militært forsvarsanlæg.

Klagen og den oprindelige nævnsbehandling

Ejeren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med henvisning til, at påbuddet var upræcist, at ændringerne var i overensstemmelse med lokalplanen, og at de var ubetydelige. Ejeren mente desuden ikke at have været vidende om, at skråningen var omfattet af fortidsmindebeskyttelsen. Den 5. september 2016 stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Kulturstyrelsens afgørelse. Nævnet fastslog, at beskyttelsen efter Museumsloven § 29 e, stk. 1 gælder uanset lokalplaner, og at praksis for dispensation er meget restriktiv.

Anmodning om genoptagelse

Den 26. februar 2017 anmodede ejeren Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen. Begrundelsen var en sagsbehandlingsfejl, idet ejeren ikke var blevet partshørt over supplerende bemærkninger fra Slots- og Kulturstyrelsen, som blev indhentet under Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling. Ejeren mente, at disse bemærkninger indeholdt ukorrekte oplysninger om omfanget af indgrebene.

Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede at genoptage sagen, da nævnet konstaterede, at der var begået en sagsbehandlingsfejl, fordi klager ikke var blevet partshørt over nye oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen under den oprindelige klagesagsbehandling.

Nævnets vurdering efter genoptagelse

Efter at have modtaget klagers bemærkninger til de nye oplysninger foretog Miljø- og Fødevareklagenævnet en ny vurdering af sagen. Nævnet afviste klagers argument om, at fortidsmindet først var beskyttet efter meddelelse til ejeren. Nævnet fastslog, at Lyngby Fort er et forsvarsanlæg, som er umiddelbart beskyttet i henhold til Museumsloven § 29 e, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, nr. 5, og ikke et anlæg, der kræver særskilt meddelelse for at beskyttelsen træder i kraft.

Nævnet fandt, at klagers supplerende bemærkninger i det væsentlige omhandlede forhold, der allerede var indgået i den oprindelige behandling, og at de ikke kunne føre til et ændret resultat. Forbuddet mod ændringer omfatter alle fysiske indgreb, herunder også den retablering, som ejeren selv havde forsøgt at foretage uden faglig vejledning.

På denne baggrund stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet Kulturstyrelsens afgørelse om afslag på dispensation efter Museumsloven § 29 j, stk. 1 og påbud om lovliggørelse efter Museumsloven § 29 q, stk. 2. Dermed blev Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse fastholdt.