Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til kabelskab i fortidsminde

Sagen omhandler en klage fra TDC A/S over Slots- og Kulturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation til opsætning af et kabelskab i fortidsminde 391015 Kelstrup Høje i Haderslev Kommune. Fortidsmindet er en velbevaret rundhøj fra oldtiden, beliggende i et sommerhusområde ved Kelstrup Strand, delvist på en privat fællesvej.

Baggrund for sagen

Museum Sønderjylland opdagede i 2014, at der var opsat et kabelskab på den sydlige del af fortidsmindet. Slots- og Kulturstyrelsen bekræftede ved en besigtigelse, at kabelskabet var nedgravet i fortidsmindet. Grundejerforeningen, som ejer en del af arealet, bekræftede at have givet fuldmagt til TDC A/S' ansøgning om dispensation.

Ansøgning og afslag

TDC A/S ansøgte den 15. september 2016 om lovliggørende dispensation for at bevare kabelskabet. De anførte, at installationen var udført for over 20 år siden i god tro og sandsynligvis for at mindske risikoen for trafikuheld. Slots- og Kulturstyrelsen afslog ansøgningen den 20. december 2016. Styrelsen vurderede, at nedgravning og vedligeholdelse af kabelføringen ville ødelægge gravhøjens konstruktionslag, og at kabelskabet virkede skæmmende og forstyrrende for forståelsen af fortidsmindet. De lagde vægt på at fastholde fortidsmindets integritet og mente, at en alternativ placering var mulig. Styrelsen fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation fra Museumslovens § 29 j, stk. 1 og Museumslovens § 29 e, stk. 1.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

TDC A/S påklagede afgørelsen den 9. januar 2017. Klager anførte, at kabelskabet og kabelføringen ikke var placeret på fortidsmindet, men på en privat fællesvej, baseret på kortbilag fra Haderslev Kommune og Geodatastyrelsen. De hævdede, at installationen var udført i god tro for mere end 30 år siden efter kommunal gravetilladelse, og at Slots- og Kulturstyrelsen derfor ikke havde kompetence til at påbyde fjernelse. Klager bemærkede også, at en fysisk lovliggørelse ville medføre yderligere forstyrrelse af fortidsmindet og værdispild.

Slots- og Kulturstyrelsens bemærkninger

Slots- og Kulturstyrelsen fastholdt, at fortidsmindet er omfattet af Museumslovens § 29 e, stk. 1 i kraft af sin synlighed, uanset tinglysning eller kortmarkering. De oplyste, at kabelskabet tydeligt var nedgravet i fortidsmindets sydlige del, hvilket fremgik af fotos fra besigtigelsen. Styrelsen understregede, at kort over fortidsminders udstrækning er vejledende, og at en kommunal gravetilladelse ikke fritager for krav om dispensation fra museumsloven. De henviste til Museumslovens § 29 e, stk. 4, som giver mulighed for at få udpeget fortidsmindets udstrækning.

Yderligere korrespondance

Miljø- og Fødevareklagenævnet bad Slots- og Kulturstyrelsen om at forholde sig til klagers bemærkninger om en lignende elinstallation på fortidsmindets modsatte side. Slots- og Kulturstyrelsen oplyste, at dette anlæg ikke var placeret i fortidsmindet. Nævnet anmodede også om en redegørelse for grundlaget for den faglige vurdering af kabelskabets placering. Slots- og Kulturstyrelsen forklarede, at afgrænsningen af fortidsmindet var baseret på fredningsbeskrivelse, højdekurvekort og konkret visuel besigtigelse af arkæologer med kendskab til fortidsminders udseende og højfodens fastlæggelse. De konkluderede, at kabelskabet var anbragt på gravhøjens skrånende side og dermed i selve fortidsmindet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til opsætning af kabelskabet i fortidsmindet, dog med en ændring om, at kablerne ikke må opgraves.

Vurdering af placering og dispensation

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af, at kabelskabet med tilhørende kabelføring er placeret i fortidsmindet. De bemærkede, at kortbilag alene er vejledende, og at det er fortidsmindets fysiske udstrækning, der er afgørende for beskyttelsen efter Museumslovens § 29 e, stk. 1. Installationen udgør en ændring af fortidsmindets tilstand, som kræver dispensation. En eventuel tidligere kommunal tilladelse efter anden lovgivning ændrer ikke dette.

Indrettelseshensyn og proportionalitet

Nævnet vurderede, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke havde fortabt muligheden for at kræve forholdet lovliggjort. De lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at installationen var anlagt for mere end 30 år siden, og at den samfundsmæssige interesse i effektiv håndhævelse af museumslovens beskyttelsesregler vejer tungere end hensynet til klagers indrettelse. Nævnet fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis for dispensation efter Museumslovens § 29 j, stk. 1. Hensynet til forsyningen af sommerhusområdet blev ikke anset for tilstrækkeligt tungtvejende til at opveje de kulturhistoriske interesser. Nævnet lagde vægt på, at en alternativ placering var mulig, at installationen virker forstyrrende, og at vedligeholdelse kan ødelægge arkæologiske lag. En dispensation ville desuden kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Afgørelse om kabler

Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede, at de nedgravede kabler bør forblive i jorden for at undgå yderligere forstyrrelse af de arkæologiske lag i fortidsmindet. Denne ændring blev indført i Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.