Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation for fjernelse af dige

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Vejle Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af dige D00.103.367 på en ejendom. Klagen blev indbragt af ejendommens ejer, som overtog ejendommen i 1995, hvor diget angiveligt allerede var fjernet. Klager anførte, at han aldrig var blevet informeret om beskyttede diger på ejendommen, og at diget havde begrænset biologisk, landskabelig og kulturhistorisk værdi.

Dige D00.103.367's karakteristika

Det omhandlede dige var et nord-sydgående jorddige på ca. 397 meter, omgivet af dyrket mark. Det indgik i et større netværk af diger i Vindelev-området. Ifølge luftfotos fra 1992 var diget hovedsageligt uden beplantning, men ældre fotos fra 1954 viste let beplantning i den sydlige ende. Vejle Kommune vurderede, at diget var fjernet mellem 1. juli 1992 og 1995.

Vejle Kommunes afgørelse og begrundelse

Vejle Kommune meddelte den 17. maj 2018 afslag på lovliggørende dispensation. Kommunen henviste til, at diget var beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, da det fremgik af Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk (1:25.000) fra før 1. juli 1992. Kommunen påpegede, at formålet med beskyttelsen er at bevare digernes biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdi, og at det er tilstrækkeligt, at et dige er værdifuldt i blot én henseende. En udtalelse fra [virksomhed1] bekræftede, at diget var et udskiftningsdige fra 1783, der fremgik af Original 1-matrikelkortet og senere kortmateriale, hvilket understøttede dets kulturhistoriske og landskabelige værdi. Kommunen afviste, at driftsmæssige hensyn eller det forhold, at diget var fjernet af en tidligere ejer, kunne begrunde dispensation, da det er den nuværende ejers ansvar at lovliggøre ulovlige forhold.

Klagerens anbringender

Klager fastholdt, at diget var fjernet før hans overtagelse af ejendommen i 1995, og at han ikke havde foretaget ændringer. Han anførte, at der alene var tale om en mindre jordforhøjning, et simpelt markskel, og ikke et karakteristisk landskabselement. Klager kritiserede, at vurderingen udelukkende var baseret på kortmateriale og luftfotos uden en konkret besigtigelse af ejendommen. Han mente, at myndighederne burde have informeret lodsejere om beskyttede diger, især da vejledende registreringer først blev tilgængelige i 2007. Endelig anførte klager, at fjernelsen var sket i god tro for mange år siden, og at det var retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at kræve retablering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelse af 17. maj 2018 om afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af dige D00.103.367. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde til grund, at diget er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1. Dette skyldes, at diget er angivet på Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, hvilket er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4. Digets tilstedeværelse på ældre kort, herunder Original 1-matrikelkortet, understøttede dets beskyttelsesstatus.

Nævnet vurderede, at diget er såvel kulturhistorisk som landskabeligt værdifuldt, især som et ældre udskiftningsdige. Det blev fremhævet, at det er tilstrækkeligt, at et dige vurderes værdifuldt i én henseende for at være beskyttelsesværdigt. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis for dispensation til nedlæggelse af diger, selvom ansøgningen var begrundet i driftsmæssige hensyn.

Det forhold, at klager ikke var blevet gjort opmærksom på diget ved overtagelsen af ejendommen, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet understregede, at det er den til enhver tid værende ejers ansvar at undersøge, hvorvidt der foreligger beskyttede diger på ejendommen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x.