Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til digeoverkørsler og lovliggørende dispensation for digegennembrud ved Guldager Mølledam

Esbjerg Kommune traf den 9. februar 2018 afgørelse om dispensation til etablering af to overkørsler samt lovliggørende dispensation til gennembrud af dige D00.048.199 nær Guldager Mølledam. Diget, der er ca. 375 meter langt og sporadisk beplantet med træer, er beliggende i et fredskovområde ejet af Esbjerg Kommune, hvor en mountainbikerute er etableret.

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Esbjerg, påklagede afgørelsen den 8. marts 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede primært, at mountainbikeruten var ulovligt anlagt, og at dispensation til digegennembrud normalt kun gives af hensyn til landbrugsdrift, hvilket ikke var tilfældet her.

Baggrund for dispensationen

Esbjerg Kommune konstaterede i oktober 2017, at diget var nedslidt grundet mountainbikekørsel uden for den anlagte rute. Kommunen kontaktede Slots- og Kulturstyrelsen, som ikke umiddelbart havde indvendinger mod at beskytte diget med en membran og stabilgrus.

Kommunen meddelte dispensation til to ca. 2 meter brede digeoverkørsler til mountainbikeryttere og en lovliggørende dispensation til et ca. 2 meter bredt digegennembrud, der var etableret som del af en ridesti. Diget er beskyttet under Museumsloven § 29 a, da det er angivet på kort fra før 1992.

Kommunens vurdering og betingelser

Esbjerg Kommune vurderede diget som kulturhistorisk, landskabeligt og biologisk værdifuldt, idet det er et ældre udskiftningsdige og en rest af et omfattende digesystem. Kommunen begrundede dispensationen med nødvendigheden af at krydse diget for at mountainbikeryttere kan færdes i hele skoven, og at overkørslerne udgør et mindre indgreb end egentlige gennembrud.

Betingelserne for dispensationen inkluderede:

• Etablering af overkørsler med beskyttende membran af fiberdug og stabilgrus.
• Regelmæssigt tilsyn for at sikre membranen mod slid.
• Fjernelse af membraner og stabilgrus, hvis overkørslerne ikke længere benyttes.
• Retablering af eksisterende slidskader og gennembrud.
• Omlægning af mountainbikeruten, hvor den er tæt på diget, og udlægning af kvas for at hindre fremtidig påkørsel.

Den lovliggørende dispensation til digegennembruddet blev begrundet med hensynet til at undgå, at mountainbikeryttere og hesteryttere færdes på samme sti. Kommunen vurderede desuden, at afgørelsen ikke ville forringe levevilkårene for arter omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivets bilag IV).

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at mountainbikeruten var ulovligt anlagt og i strid med planloven. De fremhævede digets kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdi som spredningskorridor. Klager henviste til Kulturarvsstyrelsens vejledning, der angiver, at dispensation til digegennembrud som hovedregel bør gives af hensyn til landbrugsdrift, hvilket ikke var relevant her.

Klager mente, at udlægning af kvas ville ødelægge digets visuelle og autentiske oplevelse. Desuden fandt klager det uheldigt, at Esbjerg Kommune selv traf afgørelse om lovliggørende dispensation for et forhold, kommunen selv var skyld i. Klager udtrykte også bekymring for, at mountainbikeruten ville forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivets bilag IV).

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation til etablering af to overkørsler og lovliggørende dispensation til gennembrud af dige D00.048.199. Afgørelsen blev truffet i henhold til Museumsloven § 29 a, stk. 1, jf. Museumsloven § 29 j, stk. 2, jf. Museumsloven § 29 t, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Nævnets vurdering af digets beskyttelse og dispensation

Nævnet bemærkede, at diget er beskyttet efter Museumsloven § 29 a, da det er angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1992, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4. Det er tilstrækkeligt, at et dige er værdifuldt i blot én henseende (kulturhistorisk, landskabeligt eller biologisk) for at være beskyttelsesværdigt. Nævnet lagde vægt på digernes kulturhistoriske værdi.

Nævnet understregede, at dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer kun kan gives i "særlige tilfælde", hvilket indikerer, at undtagelser er sjældne, især ved væsentlige indgreb. Dog fremgår det af Slots- og Kulturstyrelsens vejledning, at tilladelse til digegennembrud kan gives, hvis det er nødvendigt for f.eks. landbrugsdrift.

Begrundelse for stadfæstelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at hensynet til de rekreative interesser i etablering af digeoverkørslerne for mountainbikeryttere og digegennembruddet for hesteryttere kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at indgrebene var af begrænset omfang og ikke i væsentlig grad stred mod hensynet til at beskytte diget. Overkørslerne og gennembruddet forstyrrer ikke digets forløb og ødelægger ikke strukturer som kryds eller hjørner.

Det blev også vægtet, at digegennembruddet var etableret af sikkerhedsmæssige hensyn for at adskille mountainbikeryttere og hesteryttere. Nævnet vurderede endvidere, at risikoen for en uønsket præcedensvirkning var begrænset.

Vurdering af Habitatdirektivets bilag IV-arter

Nævnet vurderede, at selvom der potentielt kunne forekomme bilag IV-arter i området, og diget kunne have en funktion for disse, udgjorde digegennembruddet og overkørslerne indgreb af så begrænset omfang, at de ikke på afgørende vis ville påvirke eventuelle tilstedeværende arter negativt.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.