Afslag på dispensation til fjernelse af beskyttede diger delvist ophævet og hjemvist på grund af mangelfuldt grundlag

Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 11. januar 2018, hvor der blev givet afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af tre beskyttede diger (D00.082.065, D00.082.066 og D00.082.068). Digerne var blevet fjernet eller ændret i perioden 2002-2014.

Klagerens centrale argumenter

Ejeren af ejendommen klagede den 7. februar 2018 og anførte primært følgende:

• Der havde aldrig været tale om diger, men derimod markskel, som fejlagtigt var blevet registreret som beskyttede diger.
• Fjernelsen af skellene skete i god tro i forbindelse med en større jordfordeling i 1998, som havde til formål at skabe større, sammenhængende marker.
• Klageren blev ikke oplyst om, at skellene var beskyttede og ikke måtte fjernes.
• For så vidt angår dele af digerne, var der tale om en grøft eller hjulspor fra kommunens egen drift, ikke et dige.
• Sagen burde være forældet på grund af den lange tid, der var gået siden fjernelsen.

Kommunens afgørelse

Vordingborg Kommune afslog ansøgningen om lovliggørende dispensation med henvisning til, at digerne havde betydelig kulturhistorisk og biologisk værdi. Kommunen lagde særligt vægt på, at der var tale om ejerlavsdiger, som markerer historiske grænser mellem byer. Driftsmæssige og økonomiske hensyn blev ikke anset for at være tilstrækkeligt særlige omstændigheder til at begrunde en dispensation fra Museumslovens § 29 a.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf en todelt afgørelse i sagen.

Delvis ophævelse og hjemvisning

Nævnet ophævede den del af Vordingborg Kommunes afgørelse, der vedrørte afslag på dispensation for dige D00.082.068 og den vestlige del af dige D00.082.066. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Begrundelsen var, at afgørelsen var truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag. Kommunen havde ikke undersøgt de faktiske forhold tilstrækkeligt, herunder om digerne fortsat eksisterede, eller om registreringen af dem som beskyttede diger beroede på en fejl. Kommunen skal nu tage begrundet stilling til klagerens oplysninger og vurdere, om der kan meddeles dispensation.

Stadfæstelse af afslag

Nævnet stadfæstede kommunens afslag på lovliggørende dispensation for fjernelse af dige D00.082.065 og den østlige del (ca. 90 m) af dige D00.082.066.

Nævnet lagde til grund, at disse diger var korrekt registreret som beskyttede efter Museumsloven § 29 a, stk. 1, da de fremgik af Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992. Digerne blev anset for at have væsentlig kulturhistorisk værdi som ejerlavsdiger. Nævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, som efter Museumslovens § 29 j, stk. 2 kunne begrunde en dispensation, idet praksis er yderst restriktiv. Argumentet om, at sagen var forældet (indrettelseshensyn), blev afvist, da den forløbne tid (8-14 år) ikke var tilstrækkelig til, at myndigheden havde fortabt retten til at håndhæve loven. Som følge af den delvise ophævelse blev klagegebyret tilbagebetalt.