Afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af diger - ændring og hjemvisning

Sagen omhandler Holstebro Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af fire digestykker (D00.143.401, D00.143.402, D00.143.403 og D00.145.041) beliggende på to matrikler. Kommunen havde tidligere meddelt afslag på dispensation for to andre digestykker (D00.145.340 og D00.144.304) længere mod nord. Ejeren havde ansøgt om dispensation med den begrundelse, at digerne var fjernet for mange år siden.

Holstebro Kommune vurderede, at de fire sydligste diger alene fremstod som brudstykker af et oprindeligt digesystem og derfor kunne meddeles lovliggørende dispensation. De to nordligste diger blev derimod anset for at være dele af et gammelt sognedige med væsentlig historisk landskabsgrænse, hvorfor dispensation blev afslået.

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede kommunens afgørelse vedrørende de fire digestykker, som der var meddelt dispensation til at fjerne. Klagen fokuserede på to hovedpunkter:

Utilstrækkelig vurdering af digernes beskyttelsesværdi

Slots- og Kulturstyrelsen anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af digernes biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdi. Det blev fremhævet, at digerne har stor kulturhistorisk værdi som levn fra den tidligere ejendomsstruktur i Ulfborg sogn, præget af nøje inddeling af jorden i mindre lodder. Dige D00.145.041 blev identificeret som et udskiftningsdige, mens D00.143.402 og D00.143.403 sandsynligvis stammer fra en tidlig udparcellering. Dige D00.143.401 blev vurderet til at være endnu ældre, da det havde et bugtet forløb, typisk for diger fra før udskiftnings- og matrikuleringstiden omkring år 1800. Klager var uenig i kommunens vurdering af, at digerne ikke havde forbindelse til andre diger, og påpegede, at de indgik i et tydeligt historisk billede af ejerlavets opdeling.

Sagsbehandlingsfejl

Derudover påpegede Slots- og Kulturstyrelsen, at Holstebro Kommune havde begået sagsbehandlingsfejl ved ikke at indhente fuldmagt eller foretage høring af ejeren af matrikel3, selvom dige D00.143.402 var beliggende i skellet til denne matrikel. Kommunen bekræftede senere, at der ikke var et notat, der beskrev baggrunden for den manglende inddragelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, Museumslovens § 29 j, stk. 2 og Museumslovens § 29 t, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvist, at ejeren af matrikel3 ikke var blevet inddraget under Holstebro Kommunes sagsbehandling vedrørende dige D00.143.402, som er beliggende i skellet til denne matrikel. Nævnet fandt, at dette udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl, da sagen kunne få væsentlig betydning for den tilstødende ejendomsejer, som ikke havde haft mulighed for at varetage sine interesser.

Ophævelse og hjemvisning af del af sagen

Som følge af den væsentlige sagsbehandlingsfejl ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet den del af Holstebro Kommunes afgørelse, der omhandlede lovliggørende dispensation til fjernelse af den sydlige del af dige D00.143.402, og hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling i kommunen.

Afslag på dispensation for øvrige diger

For de resterende digestykker (D00.143.401, den øst-vestgående del af dige D00.143.403 samt den sydlige del af dige D00.145.041) vurderede nævnet, at de var beskyttede efter Museumslovens § 29 a, da de var angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1. Nævnet lagde vægt på Slots- og Kulturstyrelsens oplysninger om digernes høje kulturhistoriske værdi, idet de indgår i en særegen ejerlavsstruktur, der fortsat fortæller om områdets historiske opdeling, og at digerne var af høj alder. Det blev understreget, at det er tilstrækkeligt, at et dige er værdifuldt i én henseende for at være beskyttelsesværdigt.

Nævnet henviste til lovens forarbejder og fast praksis, som angiver, at der kun i "særlige tilfælde" kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, og at driftsmæssige eller økonomiske interesser ikke er tilstrækkelige. Nævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var tale om sådanne særlige tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis for nedlæggelse af diger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede derfor Holstebro Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af dige D00.143.401, den øst-vestgående del af dige D00.143.403 samt den sydlige del af dige D00.145.041 til et afslag.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.