Afgørelse om dispensation til nedlæggelse af stendige i Kalundborg Kommune ændret

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage over Kalundborg Kommunes afgørelse om dispensation til nedlæggelse af et stendige i forbindelse med råstofindvinding. Det omhandlede stendige (D00.111.280) er ca. 88 meter langt, øst-vestgående, beplantet med træer og beliggende i det sydlige skel mellem to matrikler ved Avnsøgård Hgd., Avnsø. Diget fremgår af matrikelkort fra 1807 og har sandsynligvis fungeret som hegn mellem marker tilhørende Avnsø Gård, muligvis anlagt allerede i 1725.

Diget er placeret i et af Region Sjælland udlagt råstofområde, specifikt i gravefelt B, som er en del af Kalundborg Regionale Graveområde. Området er beskrevet som havende en særdeles god råstofforekomst med begrænset overjord.

Kalundborg Kommunes Afgørelse

Kalundborg Kommune meddelte den 13. oktober 2017 dispensation til nedlæggelse af diget. Kommunen begrundede afgørelsen med, at råstofgravning er en samfundsmæssig væsentlig aktivitet, og at området er udlagt til råstofgraveområde i kommuneplanen. Kommunen vurderede, at digets funktion som ledelinje for flora og fauna ville ophøre, når jorden omkring det blev bortgravet, og at diget ikke var et markant landskabselement, da det var omgivet af træer og ikke afgrænsede et ejerlav. Kommunen henviste til Slots- og Kulturstyrelsens vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, som angiver, at dispensation kan gives ved større naturforvaltningsprojekter eller offentlige anlægsarbejder, hvis diget er direkte til hinder for projektet.

Klagernes Argumenter

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Kalundborg (klager 1), og Slots- og Kulturstyrelsen (klager 2) påklagede afgørelsen. Klager 1 anførte, at råstofindvinding ikke udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde dispensation, og at en væsentlig jordbrugs- eller økonomisk interesse heller ikke er tilstrækkelig. Klager 1 fremhævede, at diget er beliggende i et værdifuldt kulturmiljø ifølge kommuneplanen, og at det fungerer som ledelinje for flora og fauna samt fortæller om tidligere tiders ejendomsforhold. Derudover var der meddelt afslag på dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen inden for samme område, hvilket ifølge klager 1 burde medføre, at diget også bevares.

Klager 2 argumenterede for, at kommunen ikke havde godtgjort en væsentlig samfundsmæssig interesse i råstofindvindingen på det specifikke sted, hvor diget ligger, og at det ikke var bevist, at diget var direkte til hinder for indvindingen. Klager 2 påpegede også, at digets beskyttelsesværdi ikke var tilstrækkeligt belyst, og at diget, som et ældre stendige, kunne have biologisk værdi som levested for sjældne planter og insekter. Begge klagere henviste til Museum Vestsjællands indsigelser mod tilladelsen.

Kommunens Svar

Kalundborg Kommune fastholdt sin afgørelse og gentog, at digets biologiske betydning og funktion som markør for tidligere ejerforhold ville blive væsentligt reduceret ved bortgravning af de omkringliggende arealer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kalundborg Kommunes afgørelse af 13. oktober 2017 om dispensation til nedlæggelse af stendiget til et afslag. Afgørelsen blev truffet efter Museumslovens § 29 j, stk. 2 og Museumslovens § 29 a, stk. 1.

Nævnets Begrundelse

Nævnet lagde til grund, at diget er et stendige og dermed beskyttet i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 1. Det blev vurderet, at diget er både biologisk og kulturhistorisk værdifuldt, især på grund af dets betydelige alder og indpasning i et større netværk af beskyttede diger. Nævnet fremhævede, at praksis for dispensation til nedlæggelse af diger er yderst restriktiv, og at det ikke er tilstrækkeligt at påvise driftsmæssige eller økonomiske interesser.

Et flertal af nævnets medlemmer fandt, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Flertallet lagde vægt på den restriktive praksis, digets alder og dets indpasning i et større digenetværk. De samfundsmæssige hensyn til råstofgravning vejede ikke tungere end beskyttelseshensynet, især da diget ikke var til hinder for den øvrige råstofindvinding i området. Desuden blev den uønskede præcedensvirkning af en dispensation fremhævet.

Et mindretal af nævnet stemte for at stadfæste kommunens afgørelse, med henvisning til at diget ikke var gennemgående, ville fremstå isoleret og landskabeligt uheldigt efter endt råstofgravning, samt at der var en væsentlig samfundsmæssig interesse i råstofgravningen.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.