Dispensation til fjernelse af beskyttet dige omgjort på grund af kulturhistorisk værdi

Sagen omhandler fjernelsen af to dele af et ca. 440 meter langt beskyttet jorddige på en ejendom i Norddjurs Kommune. Diget, som omkranser en gravhøj, blev fjernet uden forudgående tilladelse. Ejendommens ejer søgte efterfølgende om lovliggørende dispensation med henvisning til driftsmæssige hensyn, herunder passage for en marksprøjte, og anførte, at diget ikke havde kulturhistorisk oprindelse.

Kommunens afgørelse

Norddjurs Kommune meddelte den 8. juni 2017 lovliggørende dispensation til fjernelse af diget. Kommunen vurderede, baseret på udtalelser fra Museum Østjylland og Slots- og Kulturstyrelsen, at diget var etableret før gården på ejendommen. Kommunen fandt, at den del af diget, der lå på gårdspladsen, ikke havde en betydende kulturhistorisk, landskabelig eller biologisk værdi, der berettigede en beskyttelse. Kommunen meddelte også dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen med følgende hovedargumenter:

• Diget har en særlig kulturhistorisk værdi, da det er et sjældent eksempel på et dige, der afgrænser et tidligere uopdyrket hedeområde, og det fortæller om områdets og gårdens historie.
• Kommunens afgørelse manglede en selvstændig vurdering af den nordlige, fjernede digestrækning.
• Driftsmæssige hensyn kan ifølge praksis ikke begrunde en dispensation fra Museumsloven.
• Fjernelsen af diget skaber et hul i en biologisk spredningskorridor og udvisker helhedsindtrykket af lunden med de to gravhøje.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Norddjurs Kommunes afgørelse til et afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet ophæver desuden kommunens dispensation vedrørende fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Nævnets begrundelse

Nævnet fastslår, at det pågældende dige er beskyttet i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1. En dispensation fra denne beskyttelse kan ifølge Museumslovens § 29 j, stk. 2 kun gives i "særlige tilfælde".

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at der ikke foreligger sådanne særlige tilfælde. Nævnet lægger afgørende vægt på, at diget har en betydelig kulturhistorisk værdi som et sjældent eksempel på et dige, der afgrænser et tidligere hedeareal. Den vestlige del af diget har desuden biologisk værdi som spredningskorridor. Nævnet understreger, at praksis for dispensation er yderst restriktiv, og at driftsmæssige hensyn ikke er tilstrækkelig begrundelse for at fjerne et beskyttet dige.

Da dispensationen til fjernelse af diget afslås, bliver kommunens afgørelse om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen ikke længere relevant, hvorfor den ophæves. Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr.