Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om afslag på nedlæggelse af sti - manglende begrundelse for rekreativ betydning

Sagen omhandler en klage over Hjørring Kommunes afgørelse af 1. februar 2018, der afslog en ansøgning om nedlæggelse af en sti på en ejendom i Mygdal. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til privatlivets fred og tidligere tilladelse til opsætning af bomme.

Baggrund for stiens forløb

Stien, der er beliggende i det åbne land, har historisk set udgjort en del af den private fællesvej, Sletbakkevej. Denne vej forbandt oprindeligt Kobbersholtvej med Lyngsigvej. I dag ender Sletbakkevej ved klagers ejendom, og det tidligere vejforløb fortsætter som et ca. 200 meter langt stiforløb til Lyngsigvej.

Tidligere forsøg på lukning og kommunens afgørelser

I 2000 ansøgte de daværende ejere om at lukke en del af Sletbakkevej for motoriseret trafik på grund af gener fra uvedkommende færdsel. Hjørring Kommune meddelte i 2001, at lukning af en privat vej ikke krævede tilladelse efter privatvejsloven, men at opsætning af vejspærring og skiltning krævede kommunal tilladelse med politiets samtykke. Politiet godkendte lukningen for kørende trafik, men det er uvist, om en bom faktisk blev opsat og forblev stående.

I 2017 modtog kommunen en anmeldelse om, at klager havde placeret havemøbler på stien for at hindre adgang. Kommunen afgjorde den 3. august 2017, at stien ikke måtte nedlægges, før dens rekreative betydning var vurderet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 2. Klager fastholdt, at den tidligere ejer havde fået tilladelse til at opsætte en bom. Kommunen henviste til Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 4, og anførte, at selv hvis der var givet tilladelse til nedlæggelse af stien i 2001, var den ikke effektueret inden for tre år, og offentlig adgang var genoprettet, da et eventuelt skilt blev fjernet.

Hjørring Kommunes endelige afslag

Hjørring Kommune traf den 1. februar 2018 afgørelse om, at stien ikke kunne nedlægges, da den vurderedes at have væsentlig rekreativ betydning i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 3. Kommunen lagde til grund, at tilladelsen fra 2001 alene vedrørte lukning af vejen for kørende trafik og ikke nedlæggelse af stien for gående og ridende. Kommunen bemærkede, at stien stadig benyttes i dag, blandt andet i forbindelse med ”Kunstruten” etableret omkring 2013.

Klagers argumenter og kommunens bemærkninger

Klager anførte, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til privatlivets fred, da stien går igennem klagers gårdsplads og have, hvilket generer klager under ophold på ejendommen. Klager henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet (NKO nr. 252/2006), hvor privatlivets fred var afgørende for en stinedlæggelse. Klager mente desuden, at der findes tilstrækkelige alternative stiforløb i området, og at kommunens vurdering af stiens rekreative betydning var forkert. Klager fastholdt retten til at opsætte bommen baseret på den tidligere tilladelse.

Hjørring Kommune bemærkede, at det ikke kunne bekræftes, om bommen fra 2001 faktisk blev opsat, men at den under alle omstændigheder var fjernet, inden klager overtog ejendommen i 2010. Kommunen anførte også, at opførelsen af et maskinhus i 2014 på vestsiden af stien kunne give indtryk af, at stien gennemskærer en gårdsplads, men at dette ikke ændrede stiens karakter eller generede ejerne væsentligt, da der var en bygning mellem stien og beboelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har ophævet Hjørring Kommunes afgørelse om afslag på nedlæggelse af sti og hjemvist sagen til fornyet behandling.

Vurdering af genopsætning af bom

MFKN bemærkede, at den tidligere tilladelse til opsætning af en bom i 2001 alene var en godkendelse til at hindre motorkøretøjer i forbindelse med lukningen af Sletbakkevej. Der var ingen oplysninger, der indikerede, at tilladelsen også omfattede hindring af offentlighedens adgang for gående, cyklende og ridende til stiforløbet eller nedlæggelse heraf. Derfor kunne den tidligere godkendelse ikke skabe en berettiget forventning hos klager om at kunne opsætte bommen på en måde, der forhindrer offentlig adgang.

Det retlige grundlag og kommunens sagsbehandling

MFKN henviste til Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, der regulerer adgangsforbud på veje og stier i det åbne land, samt Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, som kræver skriftlig meddelelse til kommunen ved nedlæggelse af gennemgående veje og stier af rekreativ interesse. Kommunalbestyrelsen kan forhindre nedlæggelse, hvis vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og der ikke findes tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 3. Bestemmelsen i § 26 a trådte i kraft den 1. oktober 2004 med det formål at sikre offentlighedens adgang til naturen.

MFKN fandt, at Hjørring Kommunes vurdering af stiens rekreative betydning ikke var tilstrækkeligt begrundet. Kommunen havde ikke angivet de hovedhensyn, der lå til grund for dens skønsmæssige afgørelse, og der manglede oplysninger om offentlighedens faktiske brug af stien. Dette betød, at kommunen ikke havde tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for sin vurdering, og at kravet til begrundelse i Forvaltningslovens § 24 ikke var opfyldt. Disse mangler blev anset for så væsentlige, at afgørelsen var ugyldig.

Afgørelse

På baggrund af de konstaterede mangler i sagsbehandlingen og begrundelsen ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Hjørring Kommunes afgørelse af 1. februar 2018 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal i den fornyede behandling indhente og begrunde sin vurdering af stiens rekreative betydning, herunder inddrage hensynet til privatlivets fred.