Klage over Fredensborg Kommunes dispensation til etablering af gangbro - manglende klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredensborg Kommunes afgørelse af 11. juli 2017. Kommunen havde meddelt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af en 60 meter lang gangbro langs en lergravsø på en matrikel ejet af kommunen.

Klagen og dens baggrund

Klagen blev indgivet den 7. august 2017 af [forening1]. Kommunen havde sendt en kopi af afgørelsen til foreningen, da de forventede, at ejere af omkringliggende matrikler var medlemmer, og at foreningen derfor havde en væsentlig interesse og var klageberettiget.

[forening1] gjorde i sin klage gældende, at dispensationen var baseret på et ufuldstændigt og fejlagtigt grundlag. Foreningen frygtede, at gangbroens placering ville medføre tab af det eksisterende rige fugleliv og potentielt påvirke områder med flagermus, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fredensborg Kommunes afgørelse. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse er ejere af omkringliggende ejendomme ikke klageberettigede, da nabohensyn eller -interesser ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. Dette gælder også, selvom naboer samler sig i en forening, som f.eks. en grundejerforening.

En grundejerforening kan kun anses for klageberettiget som en lokal forening med en væsentlig naturbeskyttelsesmæssig interesse under særlige omstændigheder. Dette gælder selvom foreningen i sin klage henviser til naturbeskyttelseshensyn.

[forening1]'s manglende væsentlige interesse

Miljø- og Fødevareklagenævnet gennemgik vedtægterne for [forening1]. Det fremgik, at foreningens primære formål var at varetage medlemmernes interesser. På baggrund af vedtægternes formulering fandt nævnet, at foreningen ikke efter sit formål varetog hensyn til natur og miljø. Derfor ansås [forening1] ikke for at have den fornødne væsentlige interesse i afgørelsen, som krævet for klageberettigelse.

Endelig afgørelse

På baggrund af den manglende klageberettigelse afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden for 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.