Dispensation til geotekniske undersøgelsesboringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om dispensation til geotekniske undersøgelsesboringer på en ejendom i Holmsland Klit, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 som hede. Ansøgningen, indsendt af [virksomhed1], vedrørte etablering af et landkabel til havvindmølleparken Vesterhav Syd, hvor der skulle foretages boringer med en diameter på 7-10 cm for hver 80-100 meter langs en ca. 600 meter lang strækning.

Kommunens Afgørelse og Begrundelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 7. juli 2017 dispensation til projektet. Kommunen vurderede, at påvirkningen fra forundersøgelserne ikke ville være væsentlig eller medføre en permanent ændring af naturområdernes tilstand. Dispensationen blev givet med vilkår om, at borehullerne skulle efterfyldes og dækkes med eksisterende vegetation, og at overskydende materiale skulle fjernes. Kørsel skulle foregå skånsomt, og køreplader skulle anvendes i våde områder.

Kommunen foretog en besigtigelse den 1. juni 2017 og observerede almindeligt forekommende plantearter. De vurderede, at projektet ikke ville true arternes eksistensgrundlag. Selvom området ikke er et Natura 2000-område, og projektet ikke ville påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord, blev der taget højde for potentielle Bilag IV-arter som markfirben og strandtudse. Kommunen konkluderede, at projektet ikke ville medføre negativ påvirkning af disse arter, da indgrebet var kortvarigt og ikke ville skade yngle- eller rasteområder.

Klagen og Kommunens Svar

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 2. august 2017. Klager gjorde gældende, at vurderingen var utilstrækkelig, boringerne unødvendige, kommunens besigtigelse overfladisk, og at der fandtes Bilag IV-arter i området. Klager mente, at motorkøretøjer ville forårsage større skade end beskrevet, og at genopretning ikke var undersøgt. Der blev også peget på alternative metoder og placeringer, samt tilstedeværelsen af fiskehejre-ynglepladser.

Kommunen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at påvirkningen ville være kortvarig og begrænset. De oplyste, at prøveboringerne var udskudt til perioden 1. december 2017 til 15. januar 2018 for at minimere påvirkningen uden for vækst- og ynglesæsonen. Kommunen vurderede, at fiskehejrekolonien ikke ville blive truet, da projektområdet ikke var i direkte kontakt med ynglepladsen, og fiskehejren ikke er særlig sårbar over for forstyrrelser. Kommunen understregede, at dispensationen kun omfattede forundersøgelserne og ikke de efterfølgende underboringer eller nedgravninger.

Klager fastholdt, at kommunen ikke havde kompetence til at vurdere skaden fra kørsel i klitlandskabet, og at VVM-redegørelsen burde dække dette. Klager mente også, at planter kunne være mere sårbare i vinterhalvåret, hvilket modsagde kommunens begrundelse for at udføre arbejdet i denne periode.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om dispensation til geotekniske undersøgelsesboringer, men tilføjede et vilkår om, at boringerne skulle udføres inden for perioden 1. oktober til 31. marts.

Indledende Bemærkninger og Retsgrundlag

MFKN begrænsede sin prøvelse til de klagepunkter, der vedrørte dispensationen efter Naturbeskyttelseslovens § 3, da andre forhold blev behandlet særskilt. Det blev ubestridt, at området var beskyttet klithede under Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1. Nævnet henviste til Habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, som fastslår, at dispensation ikke kan gives, hvis det ansøgte kan beskadige yngle- eller rasteområder for arter optaget i Habitatdirektivets bilag IV.

Rammer for Dispensation

Efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde. MFKN bemærkede, at der skal foreligge særlige omstændigheder, og at specielle samfundsmæssige interesser, såsom alternative energiformer, kan medføre en forskydning af vægten af de naturbeskyttelsesmæssige hensyn. Nævnets praksis er restriktiv, og en dispensation forudsætter normalt, at området er uden særlig naturbeskyttelsesinteresse, eller at indgrebet ikke medfører en afgørende forrykning af tilstanden, samt at det ikke skaber uheldig præcedens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets Vurdering

MFKN var enig med kommunen i, at boringerne udgjorde en tilstandsændring, der krævede dispensation, og at arbejdet ikke ville indebære risiko for varige skader på klitheden. Nævnet vurderede, at etablering af alternative energiformer ikke i sig selv er en tilstrækkelig begrundelse for at fravige forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3, men at spørgsmålet skal afgøres ud fra en afvejning af naturmæssige og samfundsmæssige interesser.

Efter en samlet vurdering af den samfundsmæssige interesse i alternative energiformer, det midlertidige indgreb, og at heden ville blive reetableret, fandt MFKN, at der kunne meddeles dispensation. Nævnet vurderede, at dispensationen ikke ville skabe en uheldig præcedens. For at minimere påvirkningen, især af ynglende fugle, markfirben og padder, fastsatte nævnet et vilkår om, at arbejdet skulle udføres i perioden 1. oktober til 31. marts. Nævnet tiltrådte kommunens vurdering af, at forundersøgelserne ikke ville have negativ påvirkning af Bilag IV-arter.