Afgørelse om påbud vedrørende ulovlige forhold på en eng

Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015, der påbød fjernelse af en række ulovlige forhold og ændringer i driften på et beskyttet fersk engareal beliggende på [matrikel1] Hem By, Voerladegård, [adresse1]. Engarealet ligger i udkanten af Natura 2000-område nr. 52 og umiddelbart inden for fredningen af Mossø, Hem Odde. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, som pr. 1. februar 2017 blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager gjorde principalt gældende, at arealet ikke var omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3. Subsidiært anmodede klager om ophævelse af påbuddet og hjemvisning af sagen til fornyet vurdering, og tertiært om ændring af påbuddet efter forhandling. Klager anførte desuden, at der ikke var givet tilstrækkelig information om arealets beskyttelsesstatus ved køb af ejendommen eller ved etablering af en tilkørselsvej. Kommunen fastholdt, at arealet var omfattet af beskyttelsen, og at de foretagne indgreb var ulovlige. Kommunen medgav, at lodsejer muligvis var utilstrækkeligt informeret ved købet, men at lodsejer ikke længere kunne anses for at være i god tro efter gentagne oplysninger i 2008 og 2009. Kommunen vurderede, at selv et tyndt lag opfyldning ville ændre naturtilstanden, og at intensiv drift ville forringe naturindholdet. Kommunen havde dog meddelt dispensation til tre årlige høslæt og til et minirenseanlæg i kanten af engen. Kommunen påbød retablering af området, herunder fjernelse af havebede, hønsehus, drivhus, brændeoplag, campingvognsly og vandledning, samt afgravning af påfyldt materiale og ophør af intensiv drift.

Sagens forhistorie og kommunens tidligere afgørelser

I november 2004 meddelte Vejle Amt tilladelse til etablering af en 6 meter bred tilkørselsvej, uden at være opmærksom på krav om tilladelse efter naturbeskyttelsesloven. I juli 2006 konstaterede amtet, at dræning var påbegyndt, og meddelte mundtligt og skriftligt standsningspåbud samt påbud om retablering af engen. Lodsejer ansøgte herefter om tilladelse til færdiggørelse af retablering af dræn og lovliggørelse af vejen. Skanderborg Kommune meddelte den 28. april 2008, at engen var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, og meddelte dispensation til etablering af tilkørselsvejen. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Efterfølgende har der været flere kontakter mellem lodsejer og kommunen vedrørende ulovligheder:

• I april 2008 bemærkede Fredningsnævnet, at haveanlæg kun måtte etableres uden for § 3-området.
• I juni 2008 varslede kommunen påbud vedrørende terrænregulering og havebede.
• I september 2008 fastholdt kommunen § 3-udpegningen og understregede, at ekstensiv drift med høslæt maksimalt måtte ske to gange årligt. Denne afgørelse blev ikke påklaget.
• I februar 2012 afslog Fredningsnævnet dispensation til opførelse af udhus, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i marts 2012.
• I april 2012 ansøgte lodsejer om tilladelse til et minirenseanlæg, som blev godkendt af kommunen i henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 § 26.

Kommunens påbud af 22. december 2015

Ved en besigtigelse i oktober 2015 konstaterede kommunen en række indgreb på engen, herunder etablering af havebede, hønsehus, drivhus, brændeoplag, ly til campingvogn, terrænregulering, intensiveret drift og etablering af vandpost og minirenseanlæg. Kommunen vurderede, at disse indgreb var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Kommunen afslog at opretholde de fleste af disse anlæg og påbød retablering af området inden den 1. august 2016. Kommunen meddelte dog dispensation til tre årlige høslæt og til renseanlægget med overdækning af installationer og vandledning ved skab, idet det blev vurderet, at dette ikke væsentligt ville påvirke naturtilstanden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i den læge afdeling i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 9. Nævnet skulle vurdere, om området var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og om indgrebene var dispensationskrævende tilstandsændringer.

Vurdering af sammenhængende areal

Et flertal på seks af nævnets medlemmer fandt, at den 6 meter brede befæstede tilkørselsvej var af en sådan karakter og størrelse, at engen ikke længere landskabeligt og biologisk udgjorde en helhed. Derfor kunne engen ikke anses som funktionelt sammenhængende i naturbeskyttelseslovens forstand, jf. mosaikreglen i Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2. Et mindretal fandt, at arealet skulle betragtes som et sammenhængende naturareal.

Vurdering af arealet sydvest for indkørslen

Nævnet opmålte arealet sydvest for indkørslen til ca. 6.000 m² på Danmarks Miljøportal. Ud fra en samlet vurdering af luftfotos og sagens oplysninger om arealets tilstand i 2008 fandt nævnet, at arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og at intensivering af driften var sket i strid med loven. Nævnet fandt, at kommunen havde grundlag for at træffe afgørelse om fysisk lovliggørelse i form af påbud.

Afgørelse for arealet sydvest for indkørslen: Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 vedrørende intensiveret drift i det beskyttede ferske engareal beliggende sydvest for tilkørselsvejen.

Vurdering af arealet øst og nord for indkørslen

Nævnet opmålte arealet øst og nord for indkørslen til ca. 2.300 m². Da en eksakt grænse til vandløb og tilkørselsvej ikke med sikkerhed kunne fastlægges ud fra det foreliggende materiale, og da arealet ligger på grænsen til at opfylde størrelseskravet i Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 om, at enge mv. skal være større end 2.500 m² for at være omfattet af beskyttelsen, kunne nævnet ikke foretage en endelig afgrænsning.

Afgørelse for arealet øst og nord for indkørslen: Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Skanderborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 vedrørende etablering af havebede og -gange, hønsehus og -gård, drivhus, oplag af brænde, ly til campingvogn, terrænændring, minirenseanlæg og vandpost samt intensiveret drift for så vidt angår engarealet beliggende øst og nord for indkørslen. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen, idet Skanderborg Kommune skal vurdere, om arealet opfylder de i Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 fastsatte størrelseskrav.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.