Afslag på lovliggørende dispensation fra åbeskyttelseslinjen til beboelsespavillon

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Ringsted Kommunes afgørelse af 16. februar 2016, som afviste en ansøgning om lovliggørende dispensation fra åbeskyttelseslinjen til en beboelsespavillon på en ejendom i Farendløse.

Baggrund for ansøgningen

Ejendommens ejer ansøgte om lovliggørende dispensation for en allerede opført beboelsespavillon. Pavillonen, der måler ca. 98 m², er opført af to sammenbyggede skure i træ og indeholder bad, toilet, køkken, værelser og stue. Den er tilkoblet eksisterende kloak- og nedsivningsanlæg. Pavillonen er placeret ca. 50 meter fra Sneslev Lilleå, hvilket er tættere på åen end den øvrige bebyggelse på ejendommen.

Ejeren oplyste, at pavillonen skulle anvendes som bolig for deres søn og efterfølgende potentielt til erhverv som isbod eller værelsesudlejning.

Kommunens afslag

Ringsted Kommune meddelte afslag på dispensationen med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at pavillonens placering, udformning og udseende ville have en negativ påvirkning på oplevelsen af Sneslev Lilleå som landskabselement og var i strid med de landskabelige og naturmæssige interesser, som kommunen skal varetage.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens advokat påklagede afgørelsen den 15. marts 2016. Klagen vedrørende landzonetilladelsen blev overført til Planklagenævnet, mens klagen vedrørende afslag på dispensation fra åbeskyttelseslinjen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Klager anførte, at bebyggelsen ikke svækker naturoplevelsen omkring Sneslev Lilleå, især hvis pavillonen males i samme farve som den eksisterende bebyggelse. Klager påpegede også, at de ikke tidligere havde gjort indsigelser mod kommunens høring vedrørende snoningen af åen, som havde ændret afstanden til bygningerne og skabt driftsmæssige uhensigtsmæssigheder. Endvidere blev sagsbehandlingstiden kritiseret som værende lang, hvilket antydede en forudindtaget beslutning om fjernelse af pavillonen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ringsted Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til beboelsespavillonen.

Lovgrundlag og formål

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, som fastslår et forbud mod bebyggelse, campingvogne eller lignende, samt beplantning eller terrænændringer inden for 150 meter fra søer eller registrerede vandløb. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte vandløb som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

Vurdering af pavillonens omfang

Nævnet bemærkede, at der siden klagens indsendelse er vedtaget nye regler om åbeskyttelseslinjen, herunder Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3, som tillader mindre bygninger, anlæg og installationer i etablerede haver uden forudgående dispensation. Dog vurderede nævnet, at den ansøgte pavillon, grundet dens størrelse og påtænkte anvendelse til beboelse, ikke var omfattet af denne undtagelse.

Skønsmæssig vurdering og præcedens

Efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen gøre undtagelse fra § 16, men dette beror på et konkret skøn. Ved afgørelsen lægges der vægt på, om der er tale om et nødvendigt formål, der bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og om en dispensation vil skabe uønsket præcedens. Nævnet lagde stor vægt på lovens almene formål, uanset den enkelte sags begrænsede betydning.

Nævnets konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Ringsted Kommunes afslag. Nævnet var enig i, at beboelsespavillonen, med dens placering, udformning og udseende, ville have en negativ påvirkning på oplevelsen af Sneslev Lilleå som landskabselement. Desuden blev det vurderet, at opførelsen af pavillonen ikke kunne anses som et nødvendigt formål, der skulle gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse. Endelig blev det fremhævet, at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens i strid med lovens formål. På baggrund heraf blev Ringsted Kommunes afgørelse stadfæstet. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.