Afgørelse om dispensation til udsigtsportal og kunstværk ved Feggeklit

Sagen omhandler Morsø Kommunes ansøgning om opsætning af en udsigts- og formidlingsportal, kaldet Vindens hus, samt et kunstværk ved et eksisterende drikkested på ejendommen Feggeklit i Morsø Kommune. Begge tiltag var planlagt inden for strandbeskyttelseslinjen på et område, der også er udpeget som Natura 2000-område.

Ansøgningens indhold

Udsigts- og formidlingsportalen, Vindens hus, var beskrevet som en 3 meter høj og knap 3 meter bred kvadratisk informationsskulptur i rustet stål, der skulle placeres 10-15 meter ude på marken og hæves op i niveau med diget. Der skulle anlægges en sti til skulpturen samt et poda- og trådhegn for at styre besøgende. Kunstværket ved drikkestedet skulle forny en eksisterende kilde ved foden af klitten med et hestehoved, hvor vandet drypper ned i et trug. Begge værker skulle udføres af kunstneren [person1].

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 13. marts 2017 afslag på begge ansøgninger. Direktoratet vurderede, at Vindens hus ikke var et beskedent anlæg, og at dets størrelse og placering på toppen af klitten ville påvirke kystlandskabet væsentligt. Desuden ville opsætning af hegn i forbindelse med portalen bidrage til denne påvirkning. For kunstværket ved drikkestedet vurderede Kystdirektoratet, at selvom det havde et praktisk formål, var det et permanent kunstværk i strid med lovens formål, og at begge projekter kunne skabe uønsket præcedens.

Morsø Kommunes klage

Morsø Kommune påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 10. april 2017. Kommunen anførte, at udsigts- og formidlingsportalen var et beskedent anlæg, der med sin placering i tilknytning til en trappe og bag et eksisterende læbælte ikke ville påvirke landskabet negativt. Kommunen henviste til, at fredningsnævnet havde meddelt dispensation, da projektet ikke stred mod fredningens formål, men derimod ville forskønne adgangsforholdene og sikre bedre formidling af området. For kunstværket ved drikkestedet argumenterede kommunen for, at det var en beskeden forskønnelse af en eksisterende konstruktion, der fortalte om områdets kulturhistorie, og at Kystdirektoratet ikke havde begrundet afslaget konkret i forhold til naturbeskyttelseslovens formål.

Sagen blev behandlet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. Dispensation kan kun gives i særlige tilfælde, hvor et nødvendigt formål går forud for beskyttelsesinteressen, og der ikke skabes præcedens. Derudover blev sagen vurderet efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3, nr. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10 vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af arter i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet).

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på opsætning af udsigts- og formidlingsportalen, men ændrede afgørelsen vedrørende kunstværket til en dispensation.

Afslag på udsigts- og formidlingsportal

Nævnet fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation for udsigts- og formidlingsportalen. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis for dispensationer fra strandbeskyttelseslinjen, og at portalen ikke kunne betragtes som en mindre foranstaltning af samme beskaffenhed som de tiltag, der er nævnt i lovbemærkningerne til kystloven. Desuden ville portalens placering på toppen af klitten gøre den markant i det ubebyggede kystlandskab, og en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens for lignende sager. Afgørelsen er i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1.

Dispensation til kunstværk ved drikkested

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte dispensation til opsætning af kunstværket ved det eksisterende drikkested. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en beskeden ændring af et eksisterende anlæg, og at kunstværkets placering ikke ville påvirke oplevelsen af kystlandskabet væsentligt. Nævnet vurderede desuden, at dispensationen ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag eller skade yngle- eller rasteområder for dyrearter eller ødelægge plantearter, som er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet), jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3, nr. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.