Dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen - Agersø

Sagen omhandler en ansøgning om dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen på to ejendomme, [matrikel1] og [matrikel2], beliggende på Agersø. Ansøgningen vedrørte overførsel af 150 m2 landbrugsjord fra [matrikel1] til [matrikel2] med det formål at udvide og arrontere en have.

Kystdirektoratets afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen den 22. december 2016. Begrundelsen var, at strandbeskyttelseslinjen har til formål at beskytte bagvedliggende arealer mod tilstandsændringer, og at de ansøgte omstændigheder ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Direktoratet frygtede desuden, at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens i strid med lovens formål.

Klagerens argumenter

Klageren påklagede afgørelsen den 10. januar 2017 og henviste til to tidligere sager, der burde danne præcedens. Den ene sag, afgjort af Miljøcenter Nykøbing Falster, omhandlede en lignende arealoverførsel, hvor der blev meddelt dispensation. Den anden sag fra 1989 vedrørte en arealoverførsel på en naboejendom. Klageren fremhævede desuden, at det berørte areal ligger i den inderste, landværts del af beskyttelseszonen op til helårsbebyggelse, at der ikke oprettes en ny ejendom, og at de nye skel lægges tæt ved eksisterende fysiske grænser.

Natura 2000-område

Arealet er beliggende i Natura 2000-område 162, Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø, som omfatter habitatområde nr. 143 og fuglebeskyttelsesområde nr. 96. Området er udpeget for at beskytte specifikke naturtyper og arter, herunder klokkefrø, østdansk vinteregeskov, strandengsarealer samt yngle- og trækfugle.

Sagen er behandlet efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, der regulerer forbud mod arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen og muligheden for dispensation i særlige tilfælde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse af 22. december 2016 om afslag på ansøgning om dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling.

Nævnets vurdering af dispensation

Nævnet fandt, at der i den konkrete sag var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om overførsel af et meget begrænset areal, at der ikke derved etableredes en ny ejendom eller skabtes ny adgang til kysten. Desuden blev det vægtet, at arealet er beliggende landværts og bag eksisterende bebyggelse, og at overførslen ville medføre en mere hensigtsmæssig arrondering for begge ejendomme.

Nævnet bemærkede, at praksis for arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, stiller lempeligere krav til den særlige begrundelse, da det er mindre sandsynligt, at sådanne overførsler vil medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet.

Krav om Natura 2000-vurdering

Det fremgik af Kystdirektoratets afgørelse, at der ikke var foretaget en vurdering af projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-området eller beskyttede arter, da ansøgningen var blevet afslået. Miljø- og Fødevareklagenævnet understregede, at en sådan vurdering er påkrævet i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3, nr. 1.

Dispensationen blev derfor meddelt under forudsætning af, at det ansøgte ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i det nærliggende Natura 2000-område. Ligeledes må projektet ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter optaget i Habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, litra b), i alle livsstadier, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10.

Sagen blev hjemvist til Kystdirektoratet for en fornyet behandling, hvor disse miljømæssige konsekvenser skal vurderes.