Afslag på dispensation til café og gårdbutik inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til indretning af en café og gårdbutik på en landbrugsejendom i Kerteminde Kommune. Ejendommen, der er på ca. 8,4 ha, ligger i det åbne land, og alle dens bygninger samt haveareal befinder sig inden for strandbeskyttelseslinjen, cirka 100 meter fra kysten. Stuehuset har ikke været beboet siden 1992.

Ansøgningens indhold

Klager ansøgte den 3. marts 2016 Kystdirektoratet om dispensation til at indrette 70 m2 af stuehusets 150 m2 til café. Derudover ønskedes en gårdbutik i staldbygningen til salg af egenproducerede varer og lokale produkter. Projektet omfattede også et kølerum i staldbygningen, en røgeovn uden for bygningerne og en permanent udstilling af oldsager og fossiler.

Caféen var planlagt til at have åbent i kortere perioder af året, primært fra sidst i juni til midten af august dagligt, og ellers i weekender fra maj til september. Klager forventede plads til ca. 25 gæster indendørs og ca. 30 udendørs. Parkeringspladser skulle etableres på græsarealer, der ikke ville være synlige fra stranden.

Tidligere ansøgning og kommunens bemærkninger

Klager havde tidligere ansøgt om et større projekt, som Naturklagenævnet afviste i 2010. Kerteminde Kommune støttede den nye ansøgning med henvisning til turismeudvikling og manglen på lignende tilbud i området, samt ønsket om at styrke yderområdet og tiltrække nye borgere.

Kystdirektoratets afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen den 18. august 2016. Direktoratet henviste til, at en ændret anvendelse af en ejendom kan være omfattet af forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, selvom bygningernes ydre fremtræden ikke ændres, hvis den nye anvendelse er mere belastende for naturen.

Direktoratet vurderede, at etablering af café og gårdbutik ville medføre en væsentlig større aktivitet og dermed en øget belastning af kystområdets natur- og landskabsmæssige værdier. Kystdirektoratet fandt ikke, at der var særlige forhold, der knyttede projektet til en kystnær placering, og afviste, at manglen på spisesteder eller muligheden for at udnytte landbrugsbygninger kunne fravige den restriktive praksis. Desuden ville en dispensation skabe en betydelig præcedenseffekt.

Klagerens anbringender

Klager fandt afgørelsen urimelig og anførte, at projektet ikke ville belaste naturen, og at Kystdirektoratet ikke havde vurderet de enkelte forhold sagligt. Klager fremhævede, at det ansøgte ikke medførte udvidelse af eksisterende bebyggelse eller etablering af udendørs anlæg, bortset fra en grussti. Klager oplyste desuden, at landbrugsarealerne mellem stranden og bygningerne ville blive omlagt til naturpleje med får og kvæg, og at parkering ville ske på ubefæstede arealer, der ikke var synlige fra stranden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i den læge afdeling i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1. Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at ændre tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, med det formål at friholde strandene og de kystnære områder mod indgreb.

Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen

Efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde, hvor der er et nødvendigt formål, og hvor dispensationen ikke skaber præcedens i strid med lovens formål. Praksis på området er meget restriktiv. Nævnet var enig med Kystdirektoratet i, at den ansøgte ændrede anvendelse af bygningerne udgjorde en tilstandsændring, der krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, og at projektet skulle vurderes som ét samlet projekt.

Nævnets vurdering og afgørelse

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering. Nævnet lagde vægt på, at den ændrede anvendelse af stuehuset og staldbygningen til café og gårdbutik ville medføre en øget belastning af kystlandskabet i modstrid med formålet med Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Dette skyldtes, at den nye anvendelse var mere belastende end den tidligere beboelse og landbrugsdrift, og at en dispensation kunne skabe præcedens for lignende aktiviteter. Nævnet bemærkede desuden, at hensynet til turismeudvikling ikke kunne føre til en fravigelse af den restriktive praksis.

Et enkelt medlem af nævnet fandt, at dispensation burde meddeles, da aktiviteterne kunne rummes inden for den eksisterende bygningsmasse og havde en forholdsvis beskeden karakter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 18. august 2016 om afslag på ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til indretning af café og gårdbutik.