Stadfæstelse af afslag på dispensation til etablering af terrasse og hegn inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til etablering af en terrasse og et hegn på en ejendom beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017.

Ansøgningens indhold

Ejendommens ejer ansøgte den 12. februar 2016 om tilladelse til at opsætte et hegn i haven mellem sin grund og en døgninstitution for udsatte unge. Formålet med hegnet var at forhindre de unge i at komme ind på klagers matrikel af sikkerhedsmæssige årsager. Samtidig ansøgte klager om at ændre tagkonstruktionen på en carport til en flad terrasse med naturfliser, da den eksisterende konstruktion medførte vandindtrængning i kælderen og skyggede for lysindfaldet i hovedhuset. Ændringen ville også medføre flytning af en trappe.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 1. september 2016 afslag på ansøgningen om etablering af hegn og terrasse. Direktoratet gav dog dispensation til overdækning og en ny trappe, hvilket ikke blev påklaget. Ejendommen ligger op til et Natura 2000-område, men Kystdirektoratet vurderede, at de ansøgte ændringer ikke ville påvirke området væsentligt.

Kystdirektoratet begrundede afslaget på hegnet med, at der er forbud mod at etablere hegn inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre det er til landbrugsmæssig drift. Direktoratet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, og frygtede en uønsket præcedensvirkning.

Vedrørende terrassen begrundede Kystdirektoratet afslaget med, at der normalt ikke dispenseres til ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre det er en udskiftning af eksisterende bebyggelse med omtrent samme placering, størrelse og udformning. Da den ansøgte terrasse ville være hævet over terrænet og kræve rækværk, ville den markant ændre boligens udseende. Direktoratet fandt heller ikke her særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, og lagde vægt på præcedensvirkningen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at der var særlige omstændigheder vedrørende hegnet, da det var en sikkerhedsforanstaltning mod de unge fra naboinstitutionen. Klageren henviste også til en tinglyst servitut, der pålagde køberen at opsætte et forsvarligt hegn. Klageren mente, at hegnet ikke ville være synligt for offentligheden og derfor ikke ville skabe præcedens.

For så vidt angår terrassen, anførte klageren, at formålet var at forbedre boligens indeklima og lysindfald ved at fjerne det skyggende tag. Klageren fremhævede, at terrassen ikke ville hæves over det eksisterende tags niveau, og at et gelænder ville forhindre fald uden at overstige den nuværende tagkonstruktions højde. Kystdirektoratet bemærkede dog, at den eksisterende hæk opfyldte servitutbestemmelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 1. september 2016 om afslag på dispensation til etablering af terrasse og opsætning af hegn. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som indeholder et generelt forbud mod at ændre tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder ved bebyggelse. Formålet med bestemmelsen er at friholde strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb.

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Dette kræver, at særlige forhold taler for det, herunder et nødvendigt formål, der bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og at en dispensation ikke skaber uønsket præcedensvirkning. Bestemmelsen administreres meget restriktivt i praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige grunde, der kunne begrunde en dispensation til ændring af terrasse og opsætning af hegn. Nævnet lagde vægt på, at de ansøgte ændringer ville medføre en markant ændring af bygningens fremtræden og det landskabelige udtryk. Desuden blev det fremhævet, at praksis på området er restriktiv, og at en dispensation ville have en stor præcedensvirkning.