Afgørelse om afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til campering ved Nysted

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Ansøgningen, indgivet af indehaveren af [virksomhed1], vedrørte midlertidig brug af et areal ved ”Skansen” til campering i 4 dage i pinsen og 7 dage i august. Formålet var at imødekomme øget efterspørgsel, da campingpladsen ikke havde tilstrækkelig kapacitet i disse perioder.

Baggrund for ansøgningen

Det ansøgte areal er udlagt som offentligt opholds- og strandområde i landzone og ligger inden for den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje, cirka 10-15 meter fra kysten. Det fremgik, at [virksomhed1] i fire år havde benyttet arealet til campering uden dispensation. Guldborgsund Kommune, som ejer arealet, havde godkendt brugen, da de anså den for at være af underordnet betydning i forhold til strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratets afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensation den 28. april 2016. Begrundelsen var, at en dispensation ville medføre en væsentlig påvirkning af kyststrækningen og kunne skabe en utilsigtet præcedens. Direktoratet fandt ikke særlige forhold, der kunne begrunde en midlertidig udvidelse af campingpladsen. Desuden blev det fremhævet, at udvidelsen ville ske foran campingpladsen og inden for den gamle 100 meter strandbeskyttelseszone, hvilket ikke faldt ind under den lempeligere praksis for campingpladser på over 75 enheder, som gælder for den udvidede 300 meter zone.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager anførte i sin klage af 20. maj 2016, at der var tale om en kortvarig brug af et græsareal, som ikke ville have en væsentlig påvirkning af kyststrækningen. Klager henviste også til Guldborgsund Kommunes godkendelse af brugen. Sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017. Kystdirektoratet fastholdt sin afgørelse, da der ikke var fremkommet nye, væsentlige oplysninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som fastslår et forbud mod ændringer af tilstanden på strandbredder og arealer mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, herunder placering af campingvogne.

Restriktiv administration af strandbeskyttelseslinjen

Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt med det formål at friholde kystområderne for indgreb. Selvom der i særlige tilfælde kan dispenseres, fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige forhold i denne sag. Det blev fremhævet, at den lempeligere praksis for campingpladser på over 75 enheder, som tillader visse udvidelser, kun gælder for den del af strandbeskyttelseslinjen, der ligger mellem 100 og 300 meter fra kysten.

Placering og præcedensvirkning

Det ansøgte areal ligger inden for den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje, som administreres særligt restriktivt. Nævnet vurderede, at en udvidelse af campingarealet ud mod kysten og inden for denne zone ikke ville være af underordnet betydning. Desuden blev det anført, at selvom brugen var tidsbegrænset til op til 7 dage to gange årligt, ville den stadig have en væsentlig påvirkning af kyststrækningen og skabe en uønsket præcedens for lignende sager. På baggrund heraf blev Kystdirektoratets afslag opretholdt.