Afgørelse om udgiftsfordeling for Kystsikringslaget [forening1]

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en grundejer i Kystsikringslaget [forening1] vedrørende Gribskov Kommunes afgørelse af 1. juni 2016 om udgiftsfordelingen i laget. Klagen blev oprindeligt indgivet til Kystdirektoratet den 9. juni 2016, men blev senere oversendt til nævnet, da Kystdirektoratet ikke længere var klageinstans for afgørelser efter Kystbeskyttelsesloven § 18 efter den 1. juli 2016. Dette skete i henhold til en overgangsbestemmelse i Lov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi § 5, stk. 3.

Kystsikringslagets Historik og Udgiftsfordeling

Kystsikringslaget [forening1] blev etableret i 1933 med vedtægter fra 1934, der fastsatte en udgiftsfordeling, hvor staten betalte halvdelen af vedligeholdelsen, og grundejerne den anden halvdel. Vedtægterne tillod ændringer, som ved uenighed skulle forelægges landvæsenskommissionen (senere amtet/kommunen).

Udgiftsfordelingen blev ændret i 1961 og igen i 1991/1992. På en generalforsamling den 13. august 1999 blev en forenkling af udgiftsfordelingen vedtaget, hvorefter alle i første række skulle betale det samme (omkring 2,8 parter), og alle i anden række det samme (omkring 1,6 parter). Denne vedtægtsændring blev behandlet af amtets Udvalg for Teknik & Miljø den 14. august 2001, som tiltrådte indstillingen.

Klageren anførte, at amtets godkendelse af 14. august 2001 alene godkendte muligheden for forenkling, men ikke de konkrete partsangivelser, og at udgiftsfordelingen derfor var ændret i strid med lagets vedtægter. Kystsikringslaget og kommunen henviste til, at partsangivelserne fremgik af generalforsamlingsprotokollatet, som var grundlag for amtets beslutning, selvom de ikke eksplicit fremgik af amtets protokollat. Efter stormen Bodil i 2013 blev kystbeskyttelsen reetableret for 10,8 mio. kr., hvoraf grundejerne betalte halvdelen i henhold til den gældende fordeling.

Kommunens Afgørelse

Klageren anmodede den 9. november 2015 kommunen om at afgøre spørgsmålet om udgiftsfordelingen. Gribskov Byråd traf den 30. maj 2016 afgørelse om at fastsætte bidragsfordelingen i overensstemmelse med den fordeling, som laget havde anvendt siden 2001. Kommunen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte generalforsamlingsbeslutningerne og vurderede, at Kystbeskyttelsesloven § 12, stk. 1 ikke kunne anvendes til at udtale sig om gyldigheden af vedtægtsændringen fra 1999. Kommunen henviste til, at den havde hjemmel til at fastsætte og opkræve bidrag efter Kystbeskyttelsesloven § 11, stk. 2 og [Kystbeskyttelsesloven § 13, stk. 1].

Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 1. juni 2016 om udgiftsfordelingen for Kystsikringslaget [forening1]. Nævnet forstod klagerens anmodning som en anmodning om genoptagelse af amtets godkendelse af udgiftsfordelingen fra 2001.

Nævnets Vurdering af Genoptagelsesbetingelser

Nævnet vurderede, at klageren kunne anmode om genoptagelse, da denne var ejer af en ejendom i kystsikringslaget og dermed ville have været part i sagen i 2001. En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet udfald, eller hvis der er væsentlige nye retlige forhold eller ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Afgørelsens Begrundelse

Nævnet fandt, at de af klageren fremførte nye faktiske oplysninger om den manglende partsangivelse i amtets godkendelse af 14. august 2001 ikke var af så væsentlig betydning, at de kunne have givet sagen et andet udfald. Nævnet lagde vægt på, at udgiftsfordelingen var vedtaget på generalforsamlingen den 13. august 1999 med 98,88% af stemmerne, og at partsangivelserne fremgik af generalforsamlingsprotokollatet, som var en del af grundlaget for amtets godkendelse. Det forhold, at partsangivelserne ikke eksplicit fremgik af amtets protokollat, ændrede ikke nævnets vurdering.

Nævnet bemærkede desuden, at der ikke var tale om ændrede retlige forhold eller væsentlige sagsbehandlingsfejl. Nævnet lagde til grund, at kommunen ikke havde ændret udgiftsfordelingen efter Kystbeskyttelsesloven § 11, stk. 2, men havde fastsat bidragspligten for det konkrete år ud fra den gældende fordeling fra 2001, jf. Kystbeskyttelsesloven § 13, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b.