Ikke medhold i klage over tilladelse til højvandsbeskyttelse ved Jyllinge Nordmark

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets tilladelse af 1. februar 2018 til etablering af højvandsbeskyttelse ved Jyllinge Nordmark og Tangbjerg. Projektet, ansøgt af Roskilde og Egedal Kommuner, omfatter etablering af et fjorddige, et fløjdige, et ådige samt en sluse og pumpestation for at beskytte over 500 ejendomme mod oversvømmelser fra Roskilde Fjord og Værebro Å.

Baggrund for projektet

Området er lavtliggende og har tidligere oplevet alvorlige oversvømmelser, bl.a. under stormen Bodil i 2013. Det planlagte anlæg skal yde beskyttelse mod vandstande op til 2,4 meter over daglig vande, hvilket svarer til en statistisk 1000-års hændelse.

Klagepunkter

En landinspektør klagede på vegne af en ejendomsejer over flere forhold:

• At placeringen af et dige var utilstrækkeligt beskrevet og begrundet.
• At behovet for 4 meter brede køreveje på digerne ikke var redegjort for.
• At et høringssvar fra klager ikke var blevet besvaret eller tillagt betydning i afgørelsen.

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet vurderede, at der var et klart behov for kystbeskyttelsen. I afgørelsen blev der lagt vægt på anlæggets tekniske kvalitet og hensynet til natur og landskab, jf. Kystbeskyttelsesloven § 1. Projektet ligger i og op til et Natura 2000-område, men en konsekvensvurdering konkluderede, at projektet ikke ville medføre væsentlige påvirkninger af områdets naturtyper eller dyreliv. Kystdirektoratet bemærkede, at de havde modtaget bemærkninger forud for ansøgningen, men at disse ikke blev tillagt betydning for den endelige afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at give klager medhold og stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse.

Nævnets begrænsede prøvelsesret

Nævnet fastslog, at det i sager om kystbeskyttelse kun kan prøve retlige spørgsmål, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 3. Spørgsmål om den konkrete placering af diget og behovet for kørevejenes bredde er skønsmæssige vurderinger, som falder uden for nævnets kompetence.

Vurdering af sagsbehandlingen

Det eneste retlige spørgsmål, nævnet kunne behandle, var, om Kystdirektoratet havde fulgt de forvaltningsretlige regler i forbindelse med klagers henvendelse. Nævnet fandt, at Kystdirektoratet havde modtaget og gennemgået klagers bemærkninger, men ikke havde fundet anledning til at tillægge dem betydning for afgørelsens resultat. Klager havde haft mulighed for at fremsætte bemærkninger i henhold til reglerne om naboorientering i Kystbeskyttelsesloven § 16 c, stk. 1. At bemærkningerne ikke førte til en ændring eller et specifikt svar, udgjorde ikke en sagsbehandlingsfejl.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede derfor, at Kystdirektoratets afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelsesanlægget, der kræver tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven § 16, var gyldig.