Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om klage over Horsens Kommunes tilladelse til ændring af flodemål i Bredvad Sø

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Horsens Kommunes afgørelse af 13. november 2015. Afgørelsen gav Naturstyrelsen Søhøjlandet tilladelse til at ændre flodemålet i Bredvad Sø i Gudenåen. Denne tilladelse blev truffet i henhold til Vandløbsloven § 48 og Vandløbsloven § 49.

Baggrund for afgørelsen

Kommunens tilladelse indebar en ændring fra to eksisterende flodemål (sommer- og vinterflodemål) til et enkelt flodemål, der svarer til det oprindelige sommerflodemål gældende fra 1. juni til 31. juli. Dette ville medføre en vandstandssænkning på 16 cm i den resterende del af året. Bredvad Sø, Naldal Sø og Vestbirk Sø er kunstige søer, der oprindeligt blev skabt ved opstemning af Gudenåen i forbindelse med opførelsen af Vestbirk Kraftværk. Disse søer og de brednære arealer er ejet af Naturstyrelsen.

Klagerens anbringender

Flere lodsejere, herunder klageren, påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, som pr. 1. februar 2017 blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren, der ejer en matrikel umiddelbart ud til Vestbirk Sø, anførte primært følgende:

• Kommunens ønske om, at søerne skal fungere som buffer for store regnskyl, vil ikke opnås ved en vandstandssænkning, men kræver en oprensning af Bredvad Møllesø.
• Vandstandssænkningen vil umuliggøre sejlads.
• En realisering af tilladelsen vil have negative konsekvenser for områdets fauna og flora.
• Det vil være ødelæggende for Bredvad Møllesø og have negative følger for områdets turisme, virksomhedsejere og lokale beboere.

Klageren fremhævede sin status som nabo til Vestbirk Sø og ivrig kanosejler som grundlag for sin protest mod yderligere variation eller markant sænkning af vandstanden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Horsens Kommunes afgørelse om ændring af flodemålet i Bredvad Sø. Afvisningen skyldtes, at klageren ikke blev anset for at være klageberettiget i henhold til Vandløbsloven § 84, stk. 1, nr. 2.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet vurderede, at klagerens beliggenhed som nabo til Vestbirk Sø ikke i sig selv var tilstrækkelig til at opfylde kravet om en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Det blev bemærket, at klagerens ejendom ligger på land, og at ændringer som følge af vandstandssænkningen primært ville ske uden for klagerens matrikel. På baggrund af topografiske forhold og vandstandssænkningens omfang fandt nævnet ikke, at klagerens ejendom ville blive direkte eller tilstrækkeligt påvirket til at opfylde bestemmelsens krav.

Klagerens anbringender blev i det væsentlige anset for at udtrykke en mere generel interesse i de natur- og miljømæssige samt rekreative forhold i området, snarere end en specifik interesse, der var relevant i forhold til vandløbslovens formål, som omfatter hensyn til afvanding, miljø og sejladsrettigheder, jf. Vandløbsloven § 1 og Vandløbsloven § 4.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede, at klageren ikke havde en individuel, væsentlig interesse, der oversteg den generelle "tålegrænse" for påvirkning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.