Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding - Lemvig Kommune
Dato
15. maj 2018
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Vandforsyningsloven
Højdepunkt
Afgørelse i sag om tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding i Lemvig
Lovreferencer
Sagen omhandler Lemvig Kommunes afgørelse af 26. juni 2015 om tilladelse til indvinding af 18.600 m³ grundvand årligt til markvanding fra en boring ved Nees By. Tilladelsen afløste en tidligere tilladelse fra 1992 med en højere indvindingsmængde. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening den 27. juli 2015, og sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017.
Natur- og planforhold
Området omkring boringen er præget af beskyttede naturtyper og indgår i Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord. Dette område omfatter Grønkær Bæk, søen Byn samt eng- og mosearealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Søen Byn er særligt udpeget for sin unikke undervandsvegetation, herunder sjældne undervandsplanter og sylblad, og er kendt for at være belastet af okkerslam fra Grønkær Bæk. Natura 2000-planerne for både 2010-2015 og 2016-2021 har som mål at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter i området.
Lemvig Kommunes afgørelse
Kommunen vurderede, at boringen indvinder fra et spændt grundvandsmagasin, der er adskilt fra terrænnære våde naturområder af et lerlag. Selvom der blev beregnet en sænkningstragt på 790 meter og et fald i trykniveauet på 1,2 meter i indvindingsmagasinet ved moseområderne, vurderede kommunen, at påvirkningen af det øvre magasin og de våde naturområder ville være begrænset på grund af lerlaget. Kommunen anførte også, at okkerproblemerne i vandløbene og søen Byn skyldtes dræning i det øvre grundvandsmagasin og ikke den ansøgte indvinding. VVM-screeningen konkluderede, at indvindingen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt.
Klagen og kommunens bemærkninger
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at kommunen ikke tilstrækkeligt havde kvantificeret sænkningen af grundvandsstanden i det terrænnære magasin og moseområderne, og at en yderligere påvirkning kunne øge udvaskningen af okker til søen Byn. De mente, at hverken afgørelsen eller VVM-screeningen belyste okkerproblematikken tilstrækkeligt. Kommunen fastholdt, at det øvre grundvandsmagasin var hydraulisk adskilt, og at okkerproblemerne skyldtes dræning i det øvre magasin.
Høring i Miljø- og Fødevareklagenævnet
Under nævnets behandling blev Lemvig Kommune bedt om at præcisere beregningsmetoder og forudsætninger. Kommunen oplyste, at radius af sænkningstragten fra vandindvindingen var beregnet med baggrund i Geovejledning 2 og Theis-ligningen. De fremsendte nye beregninger baseret på Darcy's formel, som viste en maksimal sænkning på op til 4 mm i det øverste grundvandsmagasin ved naturarealerne. Disse beregninger forudsatte bl.a. et 6 meter tykt lerlag og 20 % re-infiltration af det oppumpede vand. Kommunen havde i sine beregninger anvendt en indvindingsmængde på 31.536 m³/år, selvom den tilladte mængde var 18.600 m³/år.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen med fokus på indvindingens sænkning af grundvandsspejlet og dens påvirkning af Natura 2000-områder. Tilladelser til vandindvinding meddeles efter Vandforsyningslovens § 20, og en ny tilladelse skal meddeles, medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. Vandforsyningslovens § 1 og Vandforsyningslovens § 2, stk. 1, er til hinder herfor. En tilladelse skal indeholde en vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne, jf. Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, stk. 1.
Indvindingens sænkning af grundvandsspejlet
Nævnet fandt, at Lemvig Kommunes oprindelige metode til beregning af sænkningstragtens udbredelse i det indvindende magasin var acceptabel. Dog vurderede nævnet, at den efterfølgende anvendte matematiske formel (Darcy's formel) til beregning af sænkningen i det øvre grundvandsmagasin ikke var anvendelig, da den under visse forudsætninger beregnede negative sænkninger og ikke kunne tage højde for kumulative påvirkninger fra andre indvindinger. Nævnet konkluderede derfor, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret og retvisende vurdering af faldet i grundvandsstanden i det terrænnære grundvandsmagasin, herunder i beskyttede mosearealer.
Indvindingens påvirkning af Natura 2000-områder
Det følger af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, at der skal foretages en vurdering af, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 2. Desuden må der ikke gives tilladelse, hvis projektet kan ødelægge dyre- og plantearter optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1.
Nævnet bemærkede, at søen Byn, en del af Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord, indeholder sjældne undervandsplanter og er påvirket af okker. En periodevis sænkning af grundvandsspejlet kan øge udvaskningen af okker. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en begrundet vurdering af den mulige øgede okkerpåvirkning af søen Byn som følge af den ansøgte indvinding, herunder i kumulation med andre indvindinger i området.
Afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede samlet set, at der ikke var tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at bedømme indvindingens påvirkning af omgivelserne på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Afgørelsen led af så væsentlige mangler, at den blev ophævet som ugyldig og hjemvist til fornyet behandling. Ved den fornyede behandling skal kommunen foretage en konkret og begrundet vurdering af den kumulative påvirkning af det terrænnære grundvandsmagasin og våd natur, samt en begrundet vurdering af den mulige okkerpåvirkning af søen Byn. Nævnet bemærkede desuden, at tilsyn med boringer påhviler kommunen, jf. Vandforsyningslovens § 57, stk. 1, og at vurderingen af påvirkningen af omgivelserne bør ske med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde, ikke en højere beregnet mængde.
Lignende afgørelser