Afslag på opsættende virkning i klagesag vedrørende screeningsafgørelse

Esbjerg Kommune traf den 30. august 2017 afgørelse om, at forslag til kommuneplanændring 2016.64 og lokalplanforslag 01-010-0022 ikke var miljøvurderingspligtige. Denne screeningsafgørelse blev offentliggjort samme dag på kommunens hjemmeside.

En beboer i området klagede den 26. september 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at de planlagte 140 nye boliger ville medføre betydelige miljømæssige konsekvenser, herunder øget trafik og parkeringsproblemer, og at en miljøvurdering derfor burde have været udarbejdet.

I forbindelse med klagen anmodede beboeren også om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.

Esbjerg Kommune indsendte den 28. september 2017 bemærkninger til klagen. Kommunen oplyste, at den eksisterende infrastruktur kunne håndtere den øgede trafikbelastning, og at parkeringskravet i lokalplanen fulgte kommunens parkeringsregulativ fra 1998. Kommunen mente ikke, at klagen indeholdt forhold, der berettigede opsættende virkning.

Anvendt lovgivning

Planklagenævnet bemærkede, at Esbjerg Kommunes screeningsafgørelse var truffet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 16, stk. 1 fra 2015. Selvom en ny miljøvurderingslov trådte i kraft den 16. maj 2017, skulle sagen behandles efter den tidligere lov, da afgørelsen blev truffet før den nye lovs ikrafttræden, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 57, stk. 2. Klager over afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til. Da planforslagene er udarbejdet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, kunne klagen indbringes for Planklagenævnet.

Planklagenævnet afviste at tillægge klagen opsættende virkning.

Begrundelse for afslag på opsættende virkning

En klage efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Planklagenævnet kan dog bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Nævnet kan også påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 6.

Ved vurderingen af opsættende virkning lægger nævnet vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven, samt om en udnyttelse af afgørelsen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse, hvis klageren senere får medhold. Tidspunktet for aktivitetens påbegyndelse kan også indgå i vurderingen.

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klageren ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven.

Nævnets videre behandling

Planklagenævnet meddelte derfor afslag på anmodningen om opsættende virkning. Nævnet understregede, at denne delafgørelse er truffet på et foreløbigt grundlag og ikke udgør en forhåndstilkendegivelse i forhold til nævnets endelige afgørelse i sagen. Nævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen. Delafgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.