Afvisning af klage over Frederiksberg Kommunes afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering på grund af overskredet klagefrist

Frederiksberg Kommune traf den 13. juni 2017 afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan nr. 203 for en ny K. B. Hal. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet af en omboende den 12. juli 2017.

Sagens forhistorie

Kommunen sendte oprindeligt forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan nr. 203 i offentlig høring den 2. februar 2016 og annoncerede samtidig sin afgørelse om ikke-VVM-pligt/ikke-miljøvurdering. En omboende påklagede denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 5. februar 2016.

Planklagenævnet ophævede ved afgørelse af 10. maj 2017 Frederiksberg Kommunes oprindelige afgørelse om ikke at miljøvurdere forslag til lokalplan nr. 203. Sagen blev hjemvist til fornyet screening af planforslagene, og kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan nr. 203 blev ligeledes ophævet.

Kommunens fornyede afgørelse og klagevejledning

Efter den fornyede miljøscreening offentliggjorde Frederiksberg Kommune den 13. juni 2017 en ny afgørelse af 12. juni 2017 om, at der fortsat ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene. Kommunen oplyste på sin hjemmeside, at klagefristen var 4 uger fra offentliggørelsen, dvs. senest den 11. juli 2017.

I korrespondance med klageren den 16. juni 2017 gjorde kommunen opmærksom på klagemuligheden og henviste til klagevejledningen på kommunens hjemmeside. Klagen over den manglende miljøvurdering blev dog først indgivet den 12. juli 2017.

Kommunens bemærkninger

Frederiksberg Kommune indsendte den 26. juli 2017 bemærkninger til klagen og fastholdt, at klagefristen for afgørelsen om miljøvurdering var udløbet den 11. juli 2017.

Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan nr. 203.

Klageadgang og frist

Frederiksberg Kommunes afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering er truffet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 10. Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 48, stk. 1 kan screeningsafgørelser påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Da planforslagene er udarbejdet i henhold til planloven, kan klage indbringes for Planklagenævnet.

I henhold til Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1 skal en klage indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2.

Overskridelse af klagefrist

Frederiksberg Kommunes afgørelse blev offentliggjort den 13. juni 2017, hvilket betød, at klagefristen udløb den 11. juli 2017. Da klagen blev oprettet i klageportalen den 12. juli 2017, var den indgivet efter klagefristens udløb.

Nævnets praksis vedrørende klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser. En klage indgivet efter fristens udløb afvises normalt, selv ved en kort overskridelse. Der var ingen særlige omstændigheder i sagen, der kunne begrunde, at der skulle ses bort fra overskridelsen.

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.