Afvisning af realitetsbehandling af klage over manglende VVM-redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 276

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage vedrørende Lyngby-Taarbæk Kommunes manglende VVM-redegørelse i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan nr. 276 for [adresse1]-[adresse2]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Planklagenævnet den 6. august af en omboende, men blev videresendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 21. september 2017, da VVM-afgørelser henhører under dette nævn. Klageren gjorde gældende, at der ikke var udarbejdet en VVM-redegørelse for lokalplanen. Klageren havde også påklaget selve lokalplanen og den tilhørende miljørapport til Planklagenævnet, som dog afviste disse klager på grund af overskredne klagefrister. Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 49, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da der ikke forelå en afgørelse fra kommunen, som nævnet havde kompetence til at behandle.

Nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan behandle klager over screeningsafgørelser efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 21, afgørelser om VVM-tilladelser efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 25 og tilsynsafgørelser efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 46. Det er en forudsætning, at der er truffet en afgørelse af første instans i henhold til en lov, som nævnet er klageinstans for.

Manglende afgørelse fra kommunen

Lyngby-Taarbæk Kommune oplyste, at der på klagetidspunktet ikke forelå et konkret projekt, og at der derfor ikke var truffet en afgørelse vedrørende VVM-pligt. Da der ikke var truffet en afgørelse efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), var der intet grundlag for Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle.

Kompetencefordeling

Nævnet bemærkede, at klager over en endelig vedtagelse af en lokalplan og spørgsmål om den tilhørende miljørapport falder under Planklagenævnets kompetence efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.