Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af klage over tilsyn med VVM-tilladelse til skifergasboring

Sagen omhandler en klage over Frederikshavn Kommunes tilsyn med en VVM-tilladelse til etablering af en efterforskningsboring for skifergas på Dybvad. Kommunen havde den 22. juli 2014 meddelt VVM-tilladelsen, som tidligere var blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet traf den 16. december 2014 afgørelse om, at der ikke kunne gives medhold i klagen over kommunens VVM-tilladelse (NMK-33-02599, NMK-34-00384, NMK-41-00275 og NMK-34-00389).

Klagen over tilsynet

Den aktuelle klage, modtaget af Frederikshavn Kommune den 12. april 2015, vedrørte kommunens manglende tilsyn med overholdelse af VVM-tilladelsen. Klagerne anførte, at de gentagne gange havde klaget til kommunen over:

• Forhøjede støjgrænser, idet borearbejdet foregik døgnet rundt alle ugens dage, selvom tilladelsen kun tillod arbejde mandag-fredag kl. 07-18 samt lørdag kl. 09-14.
• Lysgener fra borepladsen.
• Manglende overholdelse af fartgrænser i området.
• Blokkering af indkørsler forårsaget af lastbiler.

Klagerne anmodede om en korrekt vurdering af sagen og krævede erstatning for larm, lys m.v., idet de mente, at Frederikshavn Kommune ikke tog sin tilsynspligt alvorligt.

Kommunens bemærkninger

Frederikshavn Kommune bemærkede til klagen, at den vedrørte kommunens tilsynspligt i forhold til den meddelte VVM-tilladelse. Kommunen vurderede, at klagen ikke skulle behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, da der ikke var truffet en ny afgørelse, der kunne påklages. Kommunen anså klagen som en klage over en verserende aktivitet, som kommunen selv skulle behandle som tilsynsmyndighed.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste klagen fra realitetsbehandling.

Nævnets kompetence

Nævnet henviste til Planlovens § 58, stk. 1, som fastslår, at der kun kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af miljøministeren i henhold til § 11 g, stk. 4 (VVM-screening og VVM-tilladelser), eller afgørelser om andre forhold omfattet af loven for så vidt angår retlige spørgsmål.

Nævnet præciserede, at den nærmere udøvelse af kommunens tilsynspligt ikke er omfattet af nævnets kompetence og derfor ikke kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Afgørelsens begrundelse

Det var Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at Frederikshavn Kommune ikke havde truffet en ny afgørelse, som kunne påklages til nævnet. Klagen vedrørte udelukkende kommunens tilsyn med en allerede meddelt tilladelse og ikke en ny afgørelse.

På baggrund heraf afviste Natur- og Miljøklagenævnet klagen fra realitetsbehandling.

Endelighed og prøvelse

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.