Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-pligt for udvidelse af motorsportscenter

Esbjerg Kommune traf den 3. september 2014 afgørelse om, at udvidelser og driftsændringer på et motorsportscenter ikke var VVM-pligtige. Afgørelsen omfattede også et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse og en revurdering. En omboende klagede den 13. oktober 2014 over kommunens afgørelse og anførte, at der burde have været udarbejdet en VVM-redegørelse.

Klagerens anbringender

Klager henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet af 16. november 2009, som krævede en VVM-redegørelse for tidligere udvidelser af motorsportscentret. Selvom kommunen efterfølgende udarbejdede en VVM-redegørelse i forbindelse med en samlet miljøgodkendelse af 12. marts 2010 (som blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 16. december 2013), mente klager ikke, at denne redegørelse dækkede de midlertidige ændringer fra 2008 og 2009. Desuden blev det anført, at en støjvold, som var nævnt i afgørelsen fra 2009, ikke var opført. Klager gjorde gældende, at de nye afgørelser medførte en væsentlig forhøjelse af støjniveauet, både i niveau og tidsmæssig udstrækning, og kritiserede manglen på støjmålinger hos klageren, som kunne verificere støjberegningerne.

Esbjerg Kommunes svar

Esbjerg Kommune fastholdt sin afgørelse af 3. september 2014. Kommunen anførte, at der allerede var gennemført en VVM-redegørelse for motorsportscentret i forbindelse med miljøgodkendelsen af 12. marts 2010, og at denne VVM-afgørelse ikke blev påklaget. Kommunen vurderede, at de ansøgte udvidelser og driftsændringer ikke ville medføre en væsentlig forøgelse af påvirkningen af omgivelserne. Dette blev begrundet med, at:

• Løbsaktiviteten ikke var udvidet.
• Udvidet træningstid ville medføre en reduktion i træningsintensiteten, så den samlede støjbelastning ikke ville øges.
• Udvidet træning på speedway og bilbane med op til 1 time pr. uge og udvidet løbstidsrum for speedway 500 ccm 2 gange årligt med op til 1,5 time pr. aften blev anset for minimale udvidelser.
• Den omtalte støjvold fra 2009-afgørelsen var opført i 2013. En ny vold var planlagt, da bilbanen ikke blev flyttet som oprindeligt antaget.
• Kommunen mente, at den anvendte beregningsmetode for støj fra motorbaner var korrekt, og derfor var der ikke gennemført støjmålinger hos klageren.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, hvorvidt Esbjerg Kommunes afgørelse om ikke-VVM-pligt var korrekt i henhold til planloven og VVM-bekendtgørelsen.

VVM-vurderingens grundlag

NMK lagde til grund, at projektet var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 1, stk. 2 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 1, specifikt bilag 2, punkt 12a ("Permanente væddeløbs- samt prøvekørselsbaner for motorkøretøjer") og punkt 14 ("Ændringer eller udvidelser af anlæg"). Dette betød, at projektet skulle screenes i henhold til kriterierne i bilag 3.

Nævnets konklusion

NMK fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Nævnet vurderede, at miljøpåvirkningerne som følge af de anførte udvidelser og driftsændringer ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed ikke udløste krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Nævnet lagde vægt på, at forøgelsen af træningstidsrummet ikke ville medføre en øget samlet støjbelastning, og at der i øvrigt var tale om beskedne udvidelser af aktiviteterne.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne således ikke give medhold i klagen og opretholdt Esbjerg Kommunes screeningsafgørelse af 3. september 2014. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.