Afgørelse om VVM-pligt for etablering af søvarmeanlæg i Tange Sø

Sagen omhandler Silkeborg Kommunes afgørelse af 12. marts 2014 om, at etableringen af et anlæg til indvinding af søvarme fra Tange Sø, i tilknytning til et eksisterende kraftvarmeanlæg, ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som begge mente, at afgørelsen led af retlige mangler og ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og at der burde udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.

Klagepunkter fra Danmarks Naturfredningsforening

DN anførte, at anlægget ville båndlægge udviklingsscenariet for Tange Sø og Gudenåen, som er Danmarks største spærring for laksefisks frie træk. DN undrede sig over, at Naturstyrelsen ikke var blevet hørt, hvilket blev betragtet som en retlig mangel. Desuden udtrykte DN bekymring for odderen, en bilag IV-art, og mente, at støjen fra anlægget ikke var tilstrækkeligt belyst i forhold til dens negative påvirkning. DN påpegede også, at det var en retlig mangel, at Ikast-Brande Kommune og andre opstrøms beliggende kommuner ikke var hørt, da projektet kunne påvirke Gudenåsystemets frie bevægelighed, som er et udtrykt ønske i forbindelse med opfyldelsen af vandrammedirektivet og fiskerammedirektivet.

Klagepunkter fra Danmarks Sportsfiskerforbund

DSF gjorde gældende, at der ikke var redegjort tilstrækkeligt for projektets effekt på Gudenåsystemets fiskebestand. De fremhævede risikoen for, at fisk ville reagere følsomt på selv små temperaturforskelle ved vandringsflaskehalsen under Ans bro, hvilket kunne forsinke eller påvirke migrerende arters overlevelse. DSF mente, at Silkeborg Kommune ikke havde anvendt forsigtighedsprincippet og ikke havde tilvejebragt den nødvendige videnskabelige dokumentation for, at projektet ikke ville påvirke fiskene negativt.

Silkeborg Kommunes vurdering og bemærkninger

Silkeborg Kommune havde vurderet, at søvarmeanlægget var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, punkt 3 a. Kommunen havde foretaget en screening af projektet efter reglerne i VVM-bekendtgørelsen og konkluderede, at det ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen afviste, at projektet båndlagde fremtidige løsninger for Gudenåens passage, da der ikke forelå et konkret projekt herfor. Kommunen anførte, at støj fra varmepumperne, placeret ca. 100 meter fra søen, ikke ville påvirke odderen i vandet, da støj ikke kan indespærres i vandførende rør. Vedrørende fiskebestanden henviste kommunen til en fiskerifaglig vurdering fra Fiskeriinspektorat Øst (som havde hørt DTU Aqua), der konkluderede, at afkølingen af søvandet var minimal og næppe et problem for fiskebestanden. Kommunen havde desuden fulgt NaturErhvervstyrelsens anbefaling om at montere 4 mm filtermasker på ind- og udløb for at beskytte lampretlarver. Kommunen fastholdt, at der ikke var pligt til at høre Naturstyrelsen eller andre opstrøms kommuner, da projektet ikke påvirkede spørgsmålet om fri bevægelighed i Gudenåsystemet.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010) grundet overgangsbestemmelser. Nævnet skulle vurdere, om Silkeborg Kommunes afgørelse var korrekt, og om almindelige forvaltningsretlige principper var iagttaget.

Vurdering af VVM-pligt

NMK bemærkede, at det ansøgte projekt var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, punkt 3 a og skulle screenes i henhold til bilag 3. En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt på baggrund af foreliggende oplysninger.

Fremtidig udvikling af Tange Sø

NMK anerkendte, at det anmeldte projekt alene omhandlede etablering af et søvarmeanlæg. Da der ikke forelå et konkret projekt for løsning af passageforholdene i Tange Sø, kunne dette ikke inddrages i vurderingen af det anmeldte anlæg. Nævnet noterede sig dog, at kommunens afgørelse flere steder nævnte, at en fremtidig løsning teoretisk set kunne medføre, at anlægget ikke længere kunne indvinde vand.

Påvirkning af odder og fiskebestand

NMK fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at støj fra varmepumperne, placeret på land, ikke ville påvirke odderen i søen. Ligeledes fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens fiskerifaglige vurdering, som var baseret på høring af Fiskeriinspektorat Øst (og DTU Aqua), der konkluderede, at temperaturpåvirkningen var minimal og ikke et væsentligt problem for fiskebestanden. Nævnet lagde vægt på, at der var monteret 4 mm filtermasker for at beskytte lampretlarver.

Høring af andre myndigheder

NMK fastslog, at der ikke var pligt til at høre berørte myndigheder i forbindelse med en afgørelse om ikke VVM-pligt efter Planloven eller Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ikke havde været påkrævet at høre Naturstyrelsen eller andre opstrøms kommuner, da afgørelsen alene vedrørte etablering af søvarmeanlægget.

Afgørelse

Et flertal på 6 af nævnets medlemmer fandt ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at miljøpåvirkningerne ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed udløse krav om en VVM-redegørelse. Mindretallet (Pelle Andersen-Harild, Torben Hansen og Peter Thyssen) mente, at projektet var VVM-pligtigt på grund af potentiel væsentlig indvirkning på faunaen i Tange Sø. I overensstemmelse med flertallet opretholdt Natur- og Miljøklagenævnet Silkeborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. marts 2014.