Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-screening af dambrug i Vejle Kommune

Sagen omhandler Vejle Kommunes screeningsafgørelse af 7. februar 2014, hvor kommunen vurderede, at en ændring af indretning og drift af et dambrug ikke var VVM-pligtig og dermed ikke krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Dambruget er et modeldambrug type III, der indvinder grundvand og leder vandet gennem en plantelagune og biofilter, før det udledes til Vejle Å. Projektet er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, punkt 1 e som "intensivt fiskeopdræt" og skal screenes efter bilag 3.

Klagen fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Danmarks Sportsfiskerforbund klagede den 22. april 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. Forbundet anførte, at miljøgodkendelsen af dambruget burde være VVM-pligtig, da der efter deres opfattelse herskede tvivl om, hvorvidt dambrugets miljøpåvirkning var væsentlig, især i lyset af manglende målopfyldelse i Vejle Å og Vejle Fjord. Forbundet mente, at der burde udarbejdes en VVM-redegørelse.

Kommunens vurdering og begrundelse

Vejle Kommune vurderede, at udledningen af organisk stof fra dambruget, hverken i sig selv eller i kumulation med andre kilder, ville medføre en væsentlig påvirkning af Vejle Å. Kommunen henviste til faunaundersøgelser fra 2013, der viste, at Vejle Å på strækningen var påvirket af forurenende stoffer fra udledninger længere opstrøms, og at dambrugets udledning ikke væsentligt bidrog hertil. Kommunen forventede desuden en reduktion i udledningen af organisk stof fra andre dambrug opstrøms, samt at udledninger fra et renseanlæg og overløbsbygværk var ophørt. Udledningen af kvælstof til Vejle Fjord udgjorde ca. 1 % af den samlede udledning. Kommunen konkluderede, at projektet ikke ville medføre en væsentlig miljøpåvirkning, og at der derfor ikke var VVM-pligt.

Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt Vejle Kommunes screeningsafgørelse af 7. februar 2014. Nævnet fandt, at dambrugsprojektet ikke var VVM-pligtigt og dermed ikke krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse.

Nævnets kompetence og lovgrundlag

Natur- og Miljøklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunens afgørelse var korrekt i henhold til VVM-reglerne, blev anset for et retligt spørgsmål. Nævnet fastslog, at sagen skulle behandles efter den dagældende Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (nr. 1510 af 15. december 2010) grundet overgangsreglerne i de efterfølgende bekendtgørelser.

Vurdering af VVM-pligt

Projektet om ændring af dambruget er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, punkt 1 e og skulle derfor screenes i henhold til bilag 3. En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt på baggrund af foreliggende oplysninger. Nævnet vurderede, at Vejle Kommune havde screenet projektets miljøpåvirkninger, herunder udledning af organisk stof, kvælstof og medicinrester, samt potentielle påvirkninger af Vejle Å, Vejle Fjord og Natura 2000-område N238 (Egtved Ådal).

Konklusion

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at miljøpåvirkningerne som følge af de omhandlede aktiviteter ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed udløse krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Klagen blev derfor ikke imødekommet, og Vejle Kommunes screeningsafgørelse blev opretholdt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.