Afgørelse i sag om Frederikshavn Kommunes VVM-screening af en 1100 m3 tank til gasolie

Sagen omhandler Frederikshavn Kommunes screeningsafgørelse af 20. december 2013, hvor kommunen vurderede, at etablering af en 1100 m³ tank til gasolie ved en eksisterende virksomhed i Skagen ikke var VVM-pligtig og dermed ikke krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Virksomheden, der er beliggende i et erhvervsområde nær et Natura 2000-område (ca. 1,3 km væk) og et naturområde (ca. 0,8 km væk), ønskede at udvide sin samlede oliekapacitet til ca. 2492 tons produkt efter etablering af den nye tank.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 5. januar 2014. Klager anførte, at der udover udluftning fra gasolietanken også ville ske udledning af oliedampe og røggas fra skibe, der leverer og modtager olie. Disse aktiviteter, herunder manglende retursystemer for fortrængningsluft, ville ifølge klager have en væsentlig indflydelse på det nærliggende Natura 2000-område og burde vurderes kumulativt med etableringen af gasolietanken. Klager mente, at retursystemer burde betragtes som bedste tilgængelige teknik (BAT) for tankanlæg og anmodede Natur- og Miljøklagenævnet om at omgøre kommunens afgørelse.

Kommunens vurdering og bemærkninger

Frederikshavn Kommune havde meddelt tilladelse til etableringen af tanken efter Miljøbeskyttelsesloven § 19, jf. Olietankebekendtgørelsen § 23. Kommunen vurderede, at udvidelsen, som er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov planlægning bilag 2, punkt 3e, ikke krævede en VVM-redegørelse. Kommunen begrundede dette med, at gasolie har et lavt damptryk, hvilket medfører minimal emission af flygtige organiske forbindelser (VOC). Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning er der ikke krav om dampretursystem eller rensning af luften for produkter med et damptryk under 1,3 kPa, hvilket gasolie ligger langt under. Kommunen fandt derfor ikke anledning til at vurdere projektets bidrag til luftforurening i sammenhæng med andre potentielle kilder på havnen. Kommunen fastholdt, at der ikke ville opstå væsentlige lugtgener, og at anlægget ikke var VVM-pligtigt, da det var en udvidelse af en eksisterende virksomhed i et erhvervsområde, der ikke krævede miljøgodkendelse.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål, herunder om kommunen har anvendt VVM-reglerne korrekt. Spørgsmål om selve tilladelsen eller krav til luftforurening var ikke omfattet af klagesagen.

Anvendelse af VVM-reglerne

NMK fastslog, at sagen skulle behandles efter de dagældende regler, specifikt Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (nr. 1510 af 15. december 2010), da afgørelsen var truffet før de nye bekendtgørelsers ikrafttræden. Projektet med gasolietanken var omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 3e, og skulle derfor screenes i henhold til kriterierne i bilag 3.

Vurdering af kumulative effekter og Natura 2000

NMK bemærkede, at screeningskriterierne i bilag 3, nr. 1, kræver, at anlæggets karakteristika anskues i forhold til kumulation med andre projekter. Dette indebærer en vurdering af anlægsprojektet sammen med miljøpåvirkningen fra allerede eksisterende anlæg. Nævnet anerkendte, at kumulative effekter, især på internationale naturbeskyttelsesområder som det nærliggende Natura 2000-område (Skagens Gren og Skagerrak), skal indgå i screeningen. Dog lagde nævnet til grund, at der ikke er lovkrav om dampretursystemer for gasolie, og at kommunens vurdering af minimal luftemission var fagligt holdbar.

Afgørelse

Efter en samlet vurdering fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Frederikshavn Kommunes faglige vurdering af, at miljøpåvirkningerne fra gasolietanken ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed ikke udløse krav om en VVM-redegørelse. Kommunens afgørelse om VVM-screening af 20. december 2013 blev derfor opretholdt.