Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-screening af udvidelse af aktiviteter i Silkeborg Kommune
Dato
7. februar 2014
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, VVM
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Silkeborg Kommunes VVM-screening af udvidelse af aktiviteter på
Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Silkeborg Kommunes VVM-screeningsafgørelse af 22. januar 2013. Afgørelsen fastslog, at en planlagt udvidelse af udlejningsaktiviteter og helikopteroperationer på en ejendom ikke var VVM-pligtig og dermed ikke krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse.
Projektets omfang og baggrund
Projektet indebar en udvidelse af udlejningskørsel, hvor baner eller dele heraf kunne lejes på timebasis med enten egne eller lejede køretøjer. Desuden ønskede man at etablere en bane til 4WD-kurser, hvor kørsel primært ville foregå ved lave hastigheder (under 10 km/t). Denne 4WD-bane skulle etableres på et ca. 5000 m² stort areal i en lavning og ville ikke være synlig udefra. Der var ingen planer om arealmæssige eller bygningsmæssige udvidelser af anlægget.
Projektet omfattede også et begrænset antal (18) årlige helikopteroperationer, defineret som en landing og en start. For at begrænse gener fra øget trafikmængde blev antallet af deltagere ved arrangementer begrænset til maksimalt 2 arrangementer årligt med 500-3000 deltagere, og øvrige arrangementer med maksimalt 500 deltagere. Støjen fra bane 1 og 2 skulle overvåges kontinuerligt.
Kommunens vurdering
Silkeborg Kommune screenede projektet i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, pkt. 12a og 14. Kommunen konkluderede, at selvom udlejningsaktiviteterne og helikopterlandingerne kunne medføre en påvirkning af miljøet, ville denne påvirkning ikke være væsentlig, forudsat at aktiviteterne blev udført som beskrevet. Derfor blev projektet ikke anset for VVM-pligtigt.
Klager og indsigelser
Omboende og Danmarks Naturfredningsforening klagede over kommunens screeningsafgørelse. De anførte, at ændringerne ville medføre væsentligt mere støj end hidtil og derfor burde have udløst en egentlig VVM-vurdering i stedet for blot en screening. Derudover var der klaget over Silkeborg Kommunes afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven i en separat sag.
Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt Silkeborg Kommunes screeningsafgørelse af 22. januar 2013. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, som ville udløse krav om en VVM-redegørelse.
Nævnets kompetence
Nævnet bemærkede, at dets kompetence efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 er begrænset til retlige spørgsmål og ikke omfatter skønsmæssige vurderinger af, hvorvidt en kommunal afgørelse er hensigtsmæssig. Spørgsmålet om kommunens VVM-afgørelse var korrekt i henhold til Planloven og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning blev anset for et retligt spørgsmål.
VVM-regler og screening
De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 1 og 2. Bekendtgørelsen kræver en miljøvurdering for anlæg i bilag 1 og en screening for anlæg i bilag 2, hvis de kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det ansøgte projekt var omfattet af bilag 2, pkt. 12a og 14.
Nævnet understregede, at en screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt på baggrund af foreliggende oplysninger og almene erfaringer. Hvis der er behov for mere indgående undersøgelser, taler det for en fuld VVM-vurdering.
Konklusion
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Silkeborg Kommunes faglige vurdering. Kommunens konklusion om, at miljøpåvirkningerne fra udvidelsen af udlejningsaktiviteterne og helikopteroperationerne ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, blev opretholdt. Dette betød, at der ikke var krav om at udarbejde en VVM-redegørelse eller et kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering og sammenfattende redegørelse.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.
Lignende afgørelser