Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-screening af skovrejsning i Guldborgsund Kommune

Sagen omhandler Guldborgsund Kommunes screeningsafgørelse af 11. september 2012, hvor kommunen vurderede, at et projekt om skovrejsning på ca. 10,5 hektar ikke var VVM-pligtigt. Dette betød, at projektet ikke krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Projektets omfang og placering

Projektet indebar tilplantning af 10,5 hektar ny skov ved [….] mose, hvilket ville medføre et samlet areal på 15 hektar med fredskovspligt. Arealet skulle være åbent for offentligheden med samme adgangsregler som for offentlig skov.

Beskyttede områder og miljøvurdering

Inden for skovrejsningsarealet lå et ca. 3 hektar stort moseområde, herunder en sø på ca. 1.100 m², som var beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Disse områder ville fortsat være lysåbne, men ville blive pålagt fredskovspligt.

Skovrejsningsarealet lå 3,5-4,6 km fra Natura 2000-områderne nr. 176 og 177. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke udpegningsgrundlaget for disse områder væsentligt. Desuden blev det vurderet, at skovrejsningen kunne forbedre yngle- og rastemuligheder for bilag IV-arter som spidssnudet frø, springfrø og visse flagermus.

Vandløb og kommuneplan

Sakskøbing Å løb gennem eller langs en del af skovrejsningsarealet. Ifølge vandløbsregulativet måtte der ikke beplantes tættere end 5 meter fra øverste vandløbskant uden tilladelse. Størstedelen af arealet var lavbundsareal, og skovrejsningen blev anset for at være i overensstemmelse med kommuneplanens formål om naturgenoprettelse af lavbundsarealer.

Klagen

Klager anførte, at skovrejsningen i ådalen ikke var acceptabel, og at klagers udsyn fra ejendommen ville blive forringet. Klager opfordrede til dialog og tilbød eventuelt finansiel deltagelse for at opnå en mindre massiv tilplantning, der kunne tilgodese alle parter.

Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt Guldborgsund Kommunes screeningsafgørelse af 11. september 2012. Nævnet fastslog, at det alene kunne tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed var et skønsmæssigt anliggende, som nævnet ikke kunne behandle.

VVM-regler og screening

De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) § 3, stk. 1. Ifølge denne bekendtgørelse skal forslag til kommuneplanretningslinjer for anlæg på bilag 1 ledsages af en miljøvurdering. For anlæg på bilag 2, som det ansøgte skovrejsningsprojekt (omfattet af bilag 2, punkt 1 d, "Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden anvendelse"), skal kommunalbestyrelsen screene projektet i henhold til kriterierne i bilag 3 for at vurdere, om det kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Nævnets vurdering

En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt på baggrund af foreliggende oplysninger og almene erfaringer. Natur- og Miljøklagenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Kommunens vurdering var, at skovrejsningsprojektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed udløste det ikke krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse eller et kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.