Planklagenævnets afgørelse om afslag på opsættende virkning i sag om lovliggørelse af kviste

Københavns Kommune udstedte den 5. februar 2018 et påbud om lovliggørelse af to kviste på en ejendom beliggende på [adresse1]. Påbuddet kom efter, at kommunen den 6. november 2015 modtog en klage over, at bebyggelsen var i strid med en byggetilladelse, der var givet den 11. september 2015 til udbygning og ombygning af beboelseshuset, herunder etablering af de to kviste.

Ejeren af ejendommen klagede den 28. februar 2018 til Planklagenævnet over kommunens påbud. Klagen er desuden indbragt for Statsforvaltningen.

Klagerens anbringender

Klageren har i sin klage navnlig anført følgende:

• Kommunen manglede hjemmel i lokalplanen eller andre regler til at fastsætte et vilkår i byggetilladelsen af 11. september 2015. Vilkåret omhandlede, at kvistene skulle rykkes mindst 0,5 m væk fra tagryg, tagfod og gavlfacader mod henholdsvis øst og vest, så de ikke flugtede med disse. Klageren bestrider, at vilkåret var aftalt, og hævder, at det blev fastsat ensidigt af kommunen.
• Klageren har ikke overtrådt lokalplanens § 6, stk. 3, da facadehøjden på ejendommen ikke overstiger 3 m. Dette skyldes, at kvisten ifølge klageren ikke skal medregnes til facadehøjden, som defineret i lokalplanen.
• Påbuddet er ugyldigt, da det savner hjemmel.

Anmodning om opsættende virkning

Den 28. marts 2018 anmodede klageren om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Begrundelsen herfor var, at grundlaget for klagen ikke længere ville være til stede, såfremt påbuddet blev efterkommet, før der blev truffet en afgørelse i sagen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser om påbud, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Regler for opsættende virkning

En klage indgivet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Nævnet kan dog beslutte at tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Ved vurderingen lægges der vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. En afgørelse om opsættende virkning træffes på et foreløbigt grundlag for at sikre en hurtig stillingtagen, og en mere detaljeret vurdering af sagen foretages først under den senere realitetsbehandling.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag forelå forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt forhold, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven.

På baggrund heraf meddelte Planklagenævnet afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet understregede, at denne afgørelse ikke udgjorde en forhåndstilkendegivelse i forhold til nævnets endelige afgørelse i sagen, som vil blive truffet senere.

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.